torsdag den 14. maj 2009

Vi har heldigvis en hund mere- BALDER - lysguden himself

Cookie og Balder på tur i hundeskoven- Cookie var en stor Sheltie- næsten 10 cm for høj over skulderen og Balder er en hel meter lang UDEN hale.
---- Charmeur????---- MOI????- mais OUI!!!!!!
På tur i forårsskoven hjemme


Som datteren sagde i går midt i gråden, mens hun borede sit hoved ind i 1 hel meter hund- Vi har heldigvis en hund mere- BALDER- vores store lysgud. Så nu er det vist hans tur til at komme på piedestalen selvom den aldrig bliver Cookie. Hun var noget helt for sig selv. Den første hund vi har haft fra den var lille hvalp til den blev gammel hund og mæt af dage. Hun var jo en hyrdehund, så hun gav sit besyv med HVER morgen, når børnene skulle i skole og gøede fra de gik til skolebussen, mens de ventede på den og til den var kørt. Ligeså fra min mand tog sokker og sko på gik ud til bilen og kørte og hun fulgte ham rasende selv den sidste dag, hvor hun dårligt kunne gø og heller ikke rigtigt se, så hun havnede oppe i 3 sammenplantede krydderurter der lige var inde i vinterhaven og det betød så, at hun duftede af rosmarine og to typer mynte resten af dagen. Naboers biler kunne hverken køre eller komme hjem uden hun skulle gø ad dem og cykler og heste havde bare at blive hjemme, hvis de ikke ville jages hjem. Som hyrdehund er det ens forbandede pligt uanset hvor syg man er at holde samling på flokken og fortælle, når nogen forlader den. Det gjorde hun konstant og hver dag.Der er blevet MEGET stille.
På stranden i dag efter en løbetur

I dag har Balder og jeg været i Aalborg og gå i gågaderne- det har han aldrig prøvet før- han har været på stranden og snuse så nu ligger han og snorksover. Så mange input på en gang er lidt for meget for en blondinehjerne uden servostyring, når man kun er 4½ år og aldrig har bestemt noget selv.
Cookie i klitterne ved stranden- et af de sidste fotos af hende.

16 kommentarer:

marianne sagde ...

Får sørme helt tårer i øjnene, når jeg læser dette. Det er bare hårdt, men 11 gode år har I haft. Så hvis det er en trøst i denne stund. Men det er en rigtig dejlig hund I har nu (ser meget sød ud). Det er en svær tid, tanker til jer.:)

johanne sagde ...

Åh..midt i alt det sørgerlige kom jeg til at klikke på det øverste billede af Balder alene. Billedet kan trykkes større :-) Jeg er helt solgt :-)
Vi har haft 3 hunde af samme slags igennem årene, men har desværre ingen nu. ÅH - hvor er han sød, giv ham et knus fra mig.

bea's blog sagde ...

Hei igjen...
sa fine bilder ~
sa en fin text!
Liker best det siste bildet av Cookie ~ sov söt!
~ ♥ ~
Beatrice

Karin Grøn sagde ...

Marianne- Vi er dybt taknemmelige- hun brækkede benet som 5 årig og gik på bjørnefod og gik helt i stå og sov hele tiden. Så fik vi Balder, for ellers var hun død for mange år siden, men så skal jeg lige love for hun levede op og var i vigør til det sidste. Det giver noget helt andet end at have en hund- at iagttage deres indbyrdes forhold i flokken. Tak for dine tanker

Johanne- du er ikke den eneste der er solgt for ham. Han er en charmeur af rang, men en meget blid hund. Han har desværre aldrig lært at være hanhund, så han sidder ned og tisser, og han opdagede aldrig at han blev kastreret, så han har hverken taget på eller ændret facon, hvad den race ellers godt kan gøre. Jeg giver ham gerne et knus. Der står i alle bøger at det kan hunde absolut ikke lide- men vores Balder har med garanti aldrig læst de bøger- Han ELSKER knus og opsøger dem selv, så snart han kan se en mulighed.

Hej Beatrice- ja det er et dejligt billede af Cookie. Som du kan se går hun på bjørnefod efter at have brækket benet og 2 år senere at have fået en fibersprænging i det andet ben. Det var næsten en lettelse for så var hun ikke skæv og ømheden hofterne forsvandt. Nu hviler hun i fred i et hul hun næsten selv har gravet eller i hvert fald løsnet jorden til i sin gård på et tæppe af grønne grene fra mirabellerne overnover, som hun elskede og med blomster overalt fra hele haven. Et kors bliver det ikke til for det gør man ikke med hunde, men en tyk kæp hun elskede at lege med er plantet der. Det ser meget smukt ud og jeg har været derude flere gange i dag.

Gitte sagde ...

Uha - ja. Det sætter også gang i vandhanerne hos mig. Utroligt som man kommer til at holde af sådan en hund. Det bliver et familiemedlem. Hvor ser den smuk ud.

Pokkers at de ikke kan blive lige så gamle som os.......

Madame sagde ...

Åh nej, Karin, hvor er det forfærdeligt, når et hundeliv slutter! Det må være frygtelig tomt hjemme hos jer nu.

Men det er dejlige billeder og en meget smuk tekst, du har skrevet!

Karin Grøn sagde ...

Gitte-Ja, de går helt ind under huden på en sagde dyrlægen, som ikke engang kender os. Han græd også inden vi aflivede hende. Hun havde et helt specielt blik der fik folk til at føle at hun så dem.

Madame- Jeg syntes altid min mand fotograferede hundene men i dag er jeg rigtig rigtigt glad for det. Der er især meget stille fordi Cookie ikke er her til at gø.

Karen Klarbæk sagde ...

Det er da det mest sørgelig man kan tænke sig. Jeg husker da vores hund (min søsters konfirmationsgave)blev aflivet...(som var det i går) Den blev vist 14-15 år og som jeg dog sørgede. Det er næsten ikke til at holde ud.
Men godt i har en endnu....selvom den aldrig aldrig bliver den i har mistet.

bea's blog sagde ...

Hei!
Takk for kommentaret: perler pa hjerter er syd pa, det er mer enkelt og fastere ogsa.
~ ♥ ~
Klem til deg og Balder og resten av familjen ~ tenker pa jer ~
Beatrice

Karin Grøn sagde ...

Karen- ja du har ret- det bliver aldrig den samme hund og Balder er gået helt i stå- jeg tror også han sørger- hvis en hund kan det. Den mangler i hvert fald sin fælle og sin modpart og sin førerhund, men tiden er jo et andet begreb for hunde,så mon ikke det ændrer sig med tiden.

Bea. Det vil jeg tillade mig at bruge på en kjole eller noget andet til lille Ida- Det er en sød ide med de perler.

Helle : sagde ...

Sikke nogle dejlige billeder, alt er jo sagt så jeg vil kun sige at jeg føler med jer. Jeg er også opvokset med hunde.

Unknown sagde ...

Det gør mig ondt.

May Anna sagde ...

Ih, hvor er jeg blevet rørstrømsk af de to indlæg. Alt er sagt, jeg føler med Jer.

Samtal från min trädgård sagde ...

Han ser utroligt dejlig ud! Det må väre dejligt at have ham nu.

Dorte Lyager sagde ...

*LOL* - blondinehjerne uden servostyring. DEN var god! Den får min datter smækket i synet, næste gang hun - endnu engang - lufter blondinegenet!

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Kære Karin.
Jeg er lidt bagefter med at følge med i blogverdenen og ser nu, at I har mistet jeres ene hund. Åh, hvor jeg føler med jer og ikke mindst med Balder, som sikkert føler sig vældig ensom og sørger dybt over tabet af sin trofaste ven. Jeg er overbevist om, at hunde kan sørge.
Kram ham, klap ham og gå nogle gode ture med ham og aktiver ham (som jeg kan læse du har gjort).
Jeg ønsker jer alt muligt godt.
Mange hilsner Anne-Mette