mandag den 18. maj 2009

På tur i Nellemans have i Sæby

Et lille bitte udsnit af Nellemans have i Sæby

Duften er fortryllende og næsten bedøvende og humlebien har travlt

Så kom vi på søndagstur til Nellemans have i Sæby men - en gammel uanseelig have, der i mange år har ligget næsten brak. Kun her i midten til slutningen af maj har den tiltrukkes sig opsmærksomhed. Det skyldes at den har Europas største samling af paradisæbletræer og ligger højt over byen med ud sigt til havet.

Det fandt den daværende Sæby kommune ud af var tiltrækkende, så man kunne bygge nye grimme huse/ kaserner og fælde de ca 1000 forskellige paradisæbletræer.

På den modsatte side af vejen i Sæby ligger starten på det kommunen ville have givet tilladelse til at bygge i stedet for det næste billede. Hvad foretrækker du?
Udsigt over en af de 3 store cirkelformede plæner

Desuden er der nogle meget smukke pavillioner rundt omkring. Det betød heldigvis at den ellers lidt glemte have kom på forsiden af avisen og der blev lavet arbejdsteams og styr på haven og i dag fremtræder den smukkere end nogensinde. De store gamle graner og træer, der var ved at overtage er fældet og fliset op- der er ryddet totalt op i bevoksningerne og alle træer er beskåret efter alle kunstens regler. Der er klippede stier tæt besat med tusindfryd og mellem træerne længere græs med bakkestjerner og lyseblå ærenpris.

Der er store midtercirkler med græs og kantet med prydbuske, der står godt til de mange paradisæbletræer og forsætter man ned gennem haven kommer man til en åkandesø med opstemning, masser af rhododendron og et solur. Om sommeren er der mange forskellige gamle buskroser, der blomstrer. Den er kort sagt et besøg værd- vild have med kultur og tæmning- den er bare en yndig have. Find den og besøg den - linket er her

3 kommentarer:

marianne sagde ...

Det må have været en smuk tur og god oplevelse. :)

Manna sagde ...

Skynder mig at notere adressen ind i Huskebogen. Kommer jeg på de kanter skal stedet studeres grundigt. Ingen tvivl - det må være et rent Paradis.
Tak for en fremragende beskrivelse.

Helle : sagde ...

Det har da godt nok været en dejlig tur.!