lørdag den 17. november 2012

Øv øv øv- endnu et kit, der mangler garn.

Min "enkel trøje i firkanter" er ved at blive færdig og jeg troede det skulle være denne weekend, men ak-- for tredje gang er der ikke garn nok i et kit jeg har købt hos Aagaard Tekstil og hver gang er der bundfarverne der mangler. Da den her er strikket af lige dele af to røde nuancer er det så dem begge der mangler, så nu har jeg et ærme der er 24 cm og et på 28 cm for der var åbentbart heller ikke lige meget i nøglerne.
Denne gang var der dog ingen vrøvl- der bliver sendt noget mere og heldigvis er de hurtige, men dødirriterende er det altså.
Når der beskrives 3 størrelser, så skal der pinedød være garn nok til den største størrelse også ellers må man lave specialkits i forskellige størrelser til forskellig pris.

fredag den 9. november 2012

Ah- dejlige uldsokker til mig selv

 Strikket fra tåen og med usynlig opslagning og fodformet denne gang samt med timeglashæl og strikket med Magic Loop.
Garnet er strømpegarn fra Aldi- der ikke filter. Glæder mig til at bruge dem. Pris ca 25 kr, da der er til to par
for 50 kr i pakken.

tirsdag den 6. november 2012

Lidt opdatering

Så fik min mand sat "lyd på" den nye CI operation. Det var bedre end sidste gang så vi håber det bliver godt med tiden.
Imens passede datteren og svigersønnen og barnebarnet Balder hjemme hos os

.
Her er så en syg lille unge
Den lille dame er startet i vuggestue, så hun er selvfølgelig allerede blevet smittet med "børnebakterier" dvs den mængde af bakterier og vira, der er i den institution og dem får man så på een gang. Hun har derfor haft alt fra at være feberfri til 40.1 på den samme dag, men da hun ikke har været synderligt påvirket udover at have sovet lidt dårligt, har hun haft fart på hele formiddagen.

Jeg er i gang med en enkel trøje i firkanter strikket på skrå fra Aagaard design i Hurup Thy i Else Høgh design i shetlandsuld. Farverne er nu temmelig forkerte. Den er en varm og en kold rød- nærmest vinrød og lys kirsebærrød og jeg skal tage stilling til om jeg skal have strikket et par trekanter ind i halsudskæringen før jeg kan tage masker op og strikke ærmer i. Derudover er jeg i gang med endnu et par sokker strikket to på en pind fra tåen i magic loop. Dem har jeg nu ikke fotograferet og de er også til mig selv for en gang skyld. 

søndag den 21. oktober 2012

En Sinusvest/ undertrøje til barnebarnet


En lille Sinusvest i restenøgler af merinouldgarn til barnebarnet- kan bruges ovenpå eller under tøjet.


                                        
 Jeg er lidt pjattet med måden den er sat sammen på, så der er buer på kanterne.

Mønstret er købt her

lørdag den 13. oktober 2012

Varme futter til barnebarnet

_Varme futter i strømpegarn fra Brugsen til barnebarnet. Mon de så bliver på fødderne?
Mønstret er fundet her
De er strikket med en syning i bunden, så jeg tror nok jeg skal have konstrueret det om, da hun så småt begynder at gå og stå på fødderne og så er det ikke rart med en syning under foden.

tirsdag den 9. oktober 2012

Varm vest/ undertrøje til den lille "sukkerknald"


En strikket vest/undertrøje i den gode gamle model fra 80 erne i lilla og lyslilla Alpaca fra Drops. Mønstret kan man finde gratis her

"Sukkerknalden" skulle jo nødigt fryse i den kolde tid og hun skal jo starte i vuggestue den 1. november, så hun kan blive kørt ind inden datterens barselsorlov udløber. Det bliver sjovt og spændende for hende- er jeg sikker på- for hun synes andre børn er noget af det sjoveste og nyder at være sammen med dem.
Datteren har gået både i mødregruppe, legestue og til babysvømning med hende og derudover har hun en fætter, der kun er 14 dage yngre, som hun ser mindst en gang om ugen, så det tror jeg bliver en succes for hende.

søndag den 7. oktober 2012

Herresokker strikket fra tåen i magic loop


Brugsens sokkegarn er endnu engang blevet til et par herresokker- denne gang til sønnike.

Sokkerne er strikket efter metoden med usynlig opslagning og timeglashæl strikket fra tåen og med to sokker på en pind med magic loop, så selvom det ligner et har almindelige kedelige herresokker, var de faktisk meget sjove at strikke.
De blev strikket til Odense og på hospitalet, hvor der jo er meget ventetid og hvor jeg heller ikke kunne sove om natten. Så i nat blev der sovet igennem, men der er stadig underskud så jeg må tidligt til ro i aften.
Min mand er sygemeldt i en uge og har så efterårsferie, så vi tager den med ro og tager mod gæster og tager på småture. Det skal nok blive godt. Vi har fået ryddet det sidste op på loftet fra vores arbejdsværelse, der efterhånden lignede en pulterkammer, så inden Odenseturen blev alt på reoler og i garnkasser gennemgået og sat på plads og meget smidt ud og rigtigt meget skulle på loftet, så nu kan man igen komme rundt og finde sine ting. Det er bare så dejligt.