Vi har heldigvis en hund mere- BALDER - lysguden himself

Cookie og Balder på tur i hundeskoven- Cookie var en stor Sheltie- næsten 10 cm for høj over skulderen og Balder er en hel meter lang UDEN hale.
---- Charmeur????---- MOI????- mais OUI!!!!!!
På tur i forårsskoven hjemme


Som datteren sagde i går midt i gråden, mens hun borede sit hoved ind i 1 hel meter hund- Vi har heldigvis en hund mere- BALDER- vores store lysgud. Så nu er det vist hans tur til at komme på piedestalen selvom den aldrig bliver Cookie. Hun var noget helt for sig selv. Den første hund vi har haft fra den var lille hvalp til den blev gammel hund og mæt af dage. Hun var jo en hyrdehund, så hun gav sit besyv med HVER morgen, når børnene skulle i skole og gøede fra de gik til skolebussen, mens de ventede på den og til den var kørt. Ligeså fra min mand tog sokker og sko på gik ud til bilen og kørte og hun fulgte ham rasende selv den sidste dag, hvor hun dårligt kunne gø og heller ikke rigtigt se, så hun havnede oppe i 3 sammenplantede krydderurter der lige var inde i vinterhaven og det betød så, at hun duftede af rosmarine og to typer mynte resten af dagen. Naboers biler kunne hverken køre eller komme hjem uden hun skulle gø ad dem og cykler og heste havde bare at blive hjemme, hvis de ikke ville jages hjem. Som hyrdehund er det ens forbandede pligt uanset hvor syg man er at holde samling på flokken og fortælle, når nogen forlader den. Det gjorde hun konstant og hver dag.Der er blevet MEGET stille.
På stranden i dag efter en løbetur

I dag har Balder og jeg været i Aalborg og gå i gågaderne- det har han aldrig prøvet før- han har været på stranden og snuse så nu ligger han og snorksover. Så mange input på en gang er lidt for meget for en blondinehjerne uden servostyring, når man kun er 4½ år og aldrig har bestemt noget selv.

Cookie i klitterne ved stranden- et af de sidste fotos af hende.

In memoriam Cookie

Vores højtelskede Cookie- hun blev 11 år.

Sikke en forfærdelig dag.

I dag har vi måttet aflive vores gamle og højtelskede Shetland Sheepdog Cookie. Hun blev 11 år og 3 mdr- altså 80 år i menneskeår.

Hun blev syg natten mellem mandag og tirsdag og opførte sig underligt og fik pludselige lammelser og væltede.

Vi blev henvist til Aalborg Dyrehospital og de udtog blodprøver og røntgenfotograferede hende. Det viste sig, at hun havde en cyste foran hjertet, der nu var vokset, så den trykkede på blodtilførslen til hjernen, og hun blev hurtigt dårligere til i dag og måtte have meget medicin for at holde anfaldene væk. Derfor valgte vi at give hende fred, og hun er nu begravet smukt og pænt i sin hundegård, hvor hun elskede at være.

Det foregik utroligt pænt og ordentligt, og begge børnene var med og vi græd allesammen meget, men fik stille og roligt sagt farvel. Det kunne ikke gøres bedre. Lige den rigtige måde for os.

Cookie blev hentet på kennelen til Helges blå mandag og hun har fulgt os i tykt og tyndt og været en trofast og vidunderlig hund for både os men især for vores børn. Hun har taget mange mange hemmeligheder og uretfærdigheder med sig til sin hundehimmel.

Vi er samtidig taknemmelige for at det gik så hurtigt at hun kun var syg i 1½ døgn og ikke skulle opereres eller tilføjes yderligere smerter.Tilbage er kun et ydmygt tak for alle de dejlige timer og år vi har haft med vores skønne og herlige hund med den store personlighed

Cookie på stranden i Asaa- et meget elsket luftested med 1 km strand til at løbe på.

Endnu mere babytøj til lille Ida

Inspireret af en nyudsprungen Gråstenæblegren er farven i lille Idas Fiona

Lille Fiona str 1 år- læg mærke til at bagstykket er højere- der er 1 hulmønster mere i ærmegabet

Som en nyudsprungen æblegren bliver lille Ida

85 g blødt bomuldsgarn nr 8 fra Grønhøj garn blev til Fiona fra Knits4kids på Etsy

I gemmerne fandt jeg en Baby Surprice Jacket, som jeg strikkede til Anker, men som var for lille, da han fik den. Det er str nyfødt, så nu skal den videre. Den er meget lille og strikket efter et foto på en blog- så nu har jeg så fået fat i mønstret og kan gøre det " rigtigt".

Strømpegarn fra Lidl

Jeg blev inspireret at at strikke Fiona og syntes den så stor ud så jeg har lavet en lidt mindre model med et andet mønster til lille Ida, som hun kan bruge nu.

80 g Filcolana extra fine Merino

Et par små futter blev det også til i Filcolana extra fine Merino Jeg er lidt vild med de perlemorsknapper som hjerteform som jeg har købt hos Lisette på http://garnbutik.dk/

Ida fik besøg og fik mange gaver

Ida og grand Grøn

Så kom vi en tur til Thisted og besøgte lille Ida og hendes dejlige forældre. De håber at komme hjem i dag. Ophold på sygehus med et raskt barn og en mor, der har fået kejsersnit er ikke altid lige morsomt. Man møder mange mærkelige mennesker, der allesammen har meninger om, hvordan børn skal behandles og opdrages, og hvordan man skal tale til det og 100 ammestuehistorier, så alt i alt er det en stressende og træls situation at være i.
Det er man lykkelig forskånet for, når man kommer hjem og kan finde sin egen rytme. Heldigvis har de hele tiden levet rytmisk med mad til bestemte tider og orden på tilværelsen, så det er heldigvis på plads.

Store dejlige Ida

Ida var den dejligste unge, jeg har set bortset fra mine egne. Hun er ganske enkelt smuk. En fin lille næse- klassisk for familien- et stort baghoved og dejlige runde suttekinder.Jeg glæder mig så meget til at lære hende at kende.

De blev heldigvis meget glade for gaverne jeg har strikket og glæder sig til at bruge dem. Jeg gemte nu barnevognstæppet til barnedåben. Valget stod mellem det og svøbet og jeg synes at svøbet hører helt spæde børn til. Barnevognstæppet i økologisk uld kan bedre vente.
Gaver til Ida

Vi fik også lige besøgt svigermor i Thisted og datteren var med og nød samværet med farmor. Jeg plejer at plante en flok krukker til på hendes terasse hvert år til mors dag, men da hun skulle have gæster i går og også til bededag, hvor hendes 82 års fødselsdag skal fejres, nåede vi også lige det, så det blev fint for hende.
Desuden fik jeg gjort klar til en selvvandingskasse med tomater. De er nu ikke plantet endnu for selvom terassen er overdækket er der ikke varmt nok endnu.

VELKOMMEN TIL VERDEN LILLE NY PIGE

Vi kipper med flaget for lille ny, der kom til verden i dag- en vidunderlig forårssøndag, hvor alting blomster

Så blev familiens første oldebarn født. Et søndagsbarn- en lille pige med sorte krøller- ved kejsersnit, men så har niecen og jeg også det at snakke om. Det har ingen af de andre nemlig prøvet. Det betyder noget både fysisk og følelsesmæssigt.Godt hun ikke er ene om det.

En stor dejlig pige på 4400 g og 56 cm, så hun bliver lang og alt er som det skal være og mor og barn har det godt. Det er jo det bedste af det hele. Så selvom klokken var 17.30 da jeg fik meldingen, så for jeg ud og hejste flaget og nød synet af alle vores mirabelletræer i hegnet, der lige var sprunget ud til i dag.

Og moster får lov at strikke kjoler for første gang i 22 år - YES- lidt egoistisk må man vel gerne være.

Små bitte sko til baby der forhåbentlig er på vej

Små bitte babysko i uldgarn

Så fik jeg også et par små bitte sko færdige så lillemand eller lillekone ikke skal fryse sine små tæer. Det er Rauma uldgarn og mønstret er en skøn kombination af nogle masketal fra et strikkeblad og min egen erfaring og husker om nogle jeg strikked efor 25 år siden.
Jeg har valgt at sætte et rigtigt fint lille satinbånd i- så kan de også bruge det til barnedåb hvis de vil.

Revontuli sjal i Kauni igen igen

Revontuli i Kauni effekt petrolfarvet

Denne uge blev det til et Revontulisjal igen igen.
Min gamle svigermor var hos sin datter, da hun fik sit til fødselsdagen i marts og straks var hun fyr og flamme og spurgte, om hun også kunne ønske sig et til sin fødselsdag den 5. maj. Det kunne hun selvfølgelig og som jeg altid siger, når folk ønsker sig noget- Det sker der ikke noget ved!!!! Det gør der heller ikke ret tit, men denne gang gjorde der. Det lykkedes mig at få noget garn i petrolfarvet hos Lisette på Lynghøjgaard, der heldigvis var leveringsdygtig i 160 g.Det passer nemlig til den denimblå FLS trøje med forlængelse bagpå, som hun også skal have i gave. Herligt- så er det på plads- det var billigt i materialer og hun er umulig at finde på gaver til, men sådan er det nok at blive 82.

Heldigvis var der ingen overraskelser i garnet farvemæssigt denne gang. Sidste gang jeg strikkede Revontulisjalet gik garnet pludseligt fra rød og til en knude, hvor der så var stærkt gult. Det gav en del spildgarn og en masse arbejde med at få det til at passe.


Revontulisjal vasket og blokket

Denne gang var der til gengæld græsfrø og agner og strå fra en halv mark. Jeg måtte pille prikkende små tørre stumper græs og andet organisk materiale for hver hele eller hver 2. m. Det er noget underligt noget,at sådan noget dyrt og fint kunstgarn ikke er ordentligt renset før spinding.
Men nu er sjalet i hus.
Årsagen er knapt så heldig. Jeg har nemlig siddet ned med mit ben oppe i langt det meste af tiden, fordi jeg faldt i onsdags på en trappe , der er lavet af metalplader men gjort skridsikre ved at udstandse store huller med kanterne opad. Jeg bar på en tung kasse og fik ikke mit lamme ben med op over øverste trin og med et brag lå jeg lige så lang jeg var.Jeg ved ikke hvad mit ben ligner og det gør bare ondt, men så fik jeg strikket et sjal. Der er aldrig noget der er så skidt at det ikke er godt for noget- må konklusionen være på det.