Viser opslag med etiketten RENT nytår i sønnikes kollegium. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten RENT nytår i sønnikes kollegium. Vis alle opslag

onsdag den 31. december 2008

Den hvide tornado er vendt hjem

Så har den hvide tornado fået hvilet ud efter dagens strabadser i går efter at have besøgt sønnikeOG fundet jeg ved ikke hvor meget opvask i et skab under vasken. Så gik furien amok og forandrede skikkelse til en hvid tornade. Tornadoer spørger som bekendt IKKE om lov til at fare hen over området og det var lige hvad jeg gjorde. Manden blev intetanende sat til at støvsuge med kollegiets kraftige industrimaskine. Jeg entrede det ildelugtende badeværelse og fik pillet et gammelt snavset badeforhæng ned, vasket vægge og gulv, toilet og vaskekumme med bruseren og så fik den ellers på alle tangenter med Cillit BANG og jeg skal love for jeg fik skidtet af. Det blinker og stråler som nogen reklame og det stinker ikke mere.
Der blev tørt støv af og sønnike sat til at vaske op og vasket køkken af og endelig vasket vinduer, så nu holder det nok- indtil jeg igen går amok. Han tror han gør rent, men det er svindel. Der skal meget, meget, meget mere knofedt til end han lægger i det.
Så sønnike er på vej ind i det ny år med et rent kollegieværelse- mmmffff. Godt jeg nåede det inden sundhedsmyndighederne fik det erklæret uegnet til menneskelig beboelse!!!!