Viser opslag med etiketten Ferie og prinsessesvøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie og prinsessesvøb. Vis alle opslag

tirsdag den 17. februar 2009

Ah ferie-- og besøg til formiddagskaffe

Forår i Søraa ved hovedtrappen

Smukke lange skygger og varme fra vinterhaven

Så blev det ferie-ja for min mand- ikke for mig- jeg har aldrig ferie eller altid ferie afhængig af hvilken vej vinden blæser.

Valentinesdag- amerikanernes og blomsterhandlernes dag

En Valentinebuket landede også her i huset i lørdags og den er bare flot. Vistnok var det under kraftig påvirkning af datterens ankomst, men det bliver den jo ikke mindre flot af.

Fastelavnskatte og boller

I dag kommer vores venner fra Samsø til formiddagskaffe. De skal flytte fra øen til sommer, men har sommerhus her i nærheden, så de skal ud at se på huse i dag. Han har fået en ledende stilling pr. 1. januar og hun sidder i et embede, som hun ikke lige kan forlade, og børnene skal jo også med, så alt i alt tager ting jo tid. Herligt at de tager sig tid til at besøge os - selvom det bare er et lille smut. Han er et af vores " reservebørn". Vi har haft nogle stykker i tidens løb, men han var den første. Han er 41 i dag så han var 13 da han begyndte at komme hos os og vi var 24 og FDFledere med åbne døre i vores første hjem. Han var også FDFer og en spøjs gut. Det er han stadigvæk og vi elsker ham højt. Vi elsker også hans kone og deres to dejlige unger, så det er bare skønt. De har ikke været her så meget men en telefonopringning uden man forventer det og to timer i telefonen, hvor stort og småt bliver vendt, er jo heller ikke at foragte. Vi glæder os til de kommer til at bo tættere på os så vi kan få lidt rødvin og lidt god mad en gang imellem.
Min mand har ferie i denne uge og vi skal ikke noget særligt, så det er jo rart, at man ikke bare er alene.


Prinsessesvøbet fra i lørdags

Strikketøjet er fint på vej og i aftes fik jeg starte den yderste kant på prinsessesvøbet op, så nu får vi se, hvor hurtigt jeg kan få det på plads.

Tweedjakkerne fra England er kommet og det er kram. Garnet venter jeg stadig på, så det er jeg lige så spændt på.

I dag skal vi på bogudsalg i Aalborg. Min mand er bibliotekar på et teknisk gymnasium og har ikke som sådan noget budget, så skal han købe ind, må han suse rundt på bogudsalg. Så kan han være heldig at få noget han kan bruge.
Måske finder vi også ud af at få en tur i biffen. Han taler meget om at komme ind og se Stig Larssons film, Mænd hader kvinder. Det ved jeg ikke, hvor varm jeg er på---- tænk, hvis han fik nogle gode ideer!!! Inspiration er jo ikke altid af det gode! Nå spøg til side- det tegner i hvert fald godt med solen, der står op ude over havet.
Vores feriepensionærer i nærheden - det hvide på ryggen af kattene er de første snefnug

Vi passer kattekillinger for nogle, som bor i nærheden, så det var en større forestilling i går da der pludselig kom sne, så både deres madskål måtte flyttes og vi måtte i gang med en vandskål, men de er nu søde de små. Jeg er nu lidt spændt på hvordan det spænder af på lørdag, når jeg skal give dem p-piller, men vi får se. Jeg vil have handsker på- jeg har ikke flere hænder til katte.
Min datters kat bed mig jo i hånden og pga skadestuens håndtering gik der blodforgiftning i det,så jeg måtte opereres og ligge på hospitalet i over en uge og have antibiotika intravenøst og de var tæt på at amputere min tommelfinger. Godt de ikke gjorde det- så havde det været slut med strikning.


Sønnikes hue- igen igen- nu 34 m mindre- mon den passer?
Sønnikes hue er strikket om og jeg ramte lige det sjove sted i noget meleret garn, som gjorde at der kom store pletter i forskellige farver i stedet for noget meleret. Nu er jeg spændt på om den passer ham.