onsdag den 12. juni 2013

En opdatering af håndarbejde -- og helbred


 Den 5. maj startede denne Mystery KAL  på Ravelry og mandag kom de sidste pinde så og det blev til et fint lille sjal med en velskrevet opskrift

 Jeg valgte at strikke på p 3½ og i Bourette morbærsilke fra Garnudsalg, som jeg købte til Åbenthus i forbindelse med Uldfestivalen i Saltum. Det er stadig på tilbud til 120 kr for en hel cone.


Sjalet kan gøres større og mindre og jeg synes det fungerer fint i bourettesilken som både er rå og fin på een gang og kan derfor gå over en festkjole, en sommerkjole eller bare til en t-shirt og et par cowboybukser en helt almindelig dag.


Som "taskestrikketøj" fandt jeg på Facebook i den gruppe, der hedder Strikke- og hækletøsserne denne opskrift på en såkaldt vindmøllekarklud.Bliver man medlem derinde er opskriften gratis. Så vidt jeg kan se er den norsk. Den øverste er strikket i helt almindeligt bomuldsgarn nr 8 og p 3  men jeg har udvidet mønstret med 12 masker og med de specielle lukkede vendemasker


Her er den strikket i en tyk bomuldsgarn med grundopskriftens 20 m men på p nr 4 For hver 6 m man tilføjer kommer der en ekstra flap på "møllevingen. Dvs denne har 2 flapper og den øverste har 4 flapper pr vinge. Jeg har strikket 2 mere men dem nåede jeg ikke at få foto af inden de røg ud af huset som gaver.

Mht helbredet er jeg nu undersøgt på kryds og tværs og alt ser sundt og raskt ud og blodtrykket er lavt og ligeså kolesterol og jeg danner ikke blodpropper, så alt i alt ved man ikke hvorfor jeg nu to gange på et år har haft halvsidig lammelse og en gang totallammelse i en time og har fået en halvsidig ansigtslammelse, så det er rart at det ikke er hjertet og hjernen ikke har taget skade af turen men hvad det så er, må jo henstå i det uvisse indtil videre, men heldigvis har jeg det godt igen.

8 kommentarer:

Karina Bunkenborg sagde ...

Lækkert lækkert sjal du har lavet! Karkludene er også vildt søde og sjove!

Karin Grøn sagde ...

Jeg er også vældigt tilfreds med det og de er virkeligt sjove at strikke de karklude, så er du på Facebook kan du jo søge om optagelse og finde opskrifterne oppe under filer.

Kirsten sagde ...

Hvor er det godt at høre at du ikke fejler noget, men da også lidt øv at de ikke kan finde årsagen :(
Sikke fine strikkerier du har fået af pindene - sjalet må være lækkert, blødt og glat på en gang.

Lene sagde ...

Ja desværre er der 30 % hvor man ikke finder årsagen, det er træls, men godt at du nu er færdigundersøgt og hjertet og alt det andet er som det skal være. Og jeg er vild med dit smukke sjal :-)

Karin Grøn sagde ...

Tak for din hilsen Kirsten- jeg er også ganske godt tilfreds med sjalet - det var sjovt at strikke--- og det er lækkert men ikke specielt blødt og glat for det er jo det man kalder råsilke.
--------------------------------------
Tak for rosen Lene- jeg er også lidt træt af at der ikke er fundet en årsag- tillader mig nok at skrive til dig privat på et tidspunkt. Jeg synes det er svært at gøre noget særligt herinde. Du var så sød at tilbyde det men jeg ved jo du har meget travlt lige nu.

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Smukt sjal og rigtig sjove karklude. Næsten for søde og fine til at bruge til karklude.
Dejligt at du er blevet tjekket på kryds og tværs, men lidt øv at man ikke kan finde årsagen. Det har vi mennesker det jo oftest bedst med.

Strikkeheksen sagde ...

Hold da op, Karin, det har da været en skræmmende tur, du har været igennem - godt, at du har det bedre igen.

Det er et smukt lille sjal, du har fået lavet og karkludene må siges at høre til i kategorien "anderledes og sjove".

Fortsat god bedring - jeg nød iøvrigt at være på vandring i din have :-)

Madame sagde ...

Hvor er det dejligt at læse, at alt ser sundt og raskt ud, Karin - at du er blevet undersøgt på kryds og tværs har det godt igen!
Du er fantastisk til håndarbejde - jeg er helt blind på det punkt.