lørdag den 26. januar 2013

Varme uldsokker på årets koldeste dag


 Spiralmønstrede sokker med "sweet tomato heel"  - og fodformet tå.


Strikket i rester af Aldis strømpegarn. 

Det var første gang jeg prøvede "sweet tomato heel" men det bliver den for eftertiden. Den er rar at have på - den kan strikkes både oppefra skaftet og fra tåen og der er ingen huller at lukke bagefter.
Spiralmønstret skal jeg helt sikkert lege mere med. Det er superenkelt og går over 10 m
6 m ret- 2 r sm- 2 r- sl o og det gentager man så. Jeg har 60 m på pinden på p nr 2½ og det passer fint. Mønstret kan jeg meget enkelt ændres til f.eks. 6 vrang - 2 r sm- 2 ret- sl. om. Så vil spiralerne træde meget tydligere frem eller omvendt eller der kan laves perlestrik på de 6 vrang eller rillestrik af den ene eller anden slags.

De har været lidt længe undervejs, for både min mand og jeg har ligget underdrejet med influenza eller en af de 117 andre vira, der er i omløb. Tænk- jeg har været så syg at jeg ikke kunne strikke. Det var slemt både fordi jeg gerne ville have nogle flere varme sokker og fordi jeg var så vag. Jeg tvang mig selv til at gå i et meget varmt bad hver dag- og det er anbefalelsesværdigt--- og så derefter i tøjet og så ind og ligge på sofaen. Så føler man sig knapt så syg, men nu døjer jeg kun med lidt bihulebetændelse og det går vel over.

8 kommentarer:

Pernille sagde ...

Det er et meget fint mønster du her viser, det vil jeg gerne prøve kræfter med. Jeg er lidt i tvivl om et par ting, måske du kan opklare dem for mig? Strikker du mønster på hver omgang? Og hvordan strikker du omslaget? Drejet ret? Jeg har nærstuderet dine billeder og det ligner at der ikke er et hul som der ellers kommer hvis et omslag blot strikkes almindeligt ret. Det lyder som en hård omgang du/I har været igennem, godt at du kan se en ende på den. Rigtig god bedring og god weekend :)

Anonym sagde ...

Flotte sokker. De ser lækre ud :-)
Jeg håber I snart er oven på igen. Der er mange som døjer med sygdom for tiden.

Karin Grøn sagde ...

Pernille--- du kan roligt gå i gang. Det er de 2 r sm og 2 r og omslaget der gør at det ser ud til at de drejer. Det er synsbedrag- det flytter sig ikke en tomme. Nej det ser ikke ud som om der er et hul men det er der- men har man masker nok bliver det jo ikke udspilet og dermed ses det ikke. Tak for dit ønske- jeg håber snart jeg er frisk igen
...................................
Schjerning- tak for roserne. jeg håber også og alt og alle er syge, men vi arbejder på sagen.

Pernille sagde ...

Tusinde tak for dit svar Karin. Måske jeg er lidt sen i optrækket men jeg har stadig ikke fanget om du strikker mønster på hver omgang? :)

Karin Grøn sagde ...

Næ- du er ikke sen i optrækket - jeg glemte bare at svare- ja det er på hver pind

Pernille sagde ...

Endnu en gang tak Karin, jeg slår straks masker op :)

dqpage sagde ...

Så er man godt nok syg, hvis ikke man kan strikke !
godt du er ved at komme på højkant igen.
Flotte sokker !
hilsen Mona

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Uha, det er bare slemt, når man er så syg, at man ikke orker at nørkle lidt. Håber, I alle er raske igen.
Tak for linket til Sweet tomato hæl. Har kikket på filmen og må da bare prøve den.