Et meget forsinket men ikke mindre velment glædelig jul og godt nytår til alle mine læsere.Jeg har ikke haft stunder til at skrive herinde og årsagen kan du se nedenfor, men jeg håber de dejlige fotos fortæller deres egen historie.
Alligevel er og bliver hun Bedstes sukkerknald - og juleaften havde hun fået en peberkagekjole på og nissehue og kravlede alt det hun kunne rundt indtil hun kørte med sin far og mor ned til sin farmor og bedstefar og fejrede jul for så at komme tilbage igen samme aften- dog først efter en god julefrokost med vendsysselgrønlangkål.
Julegavetrøjen Lukas i Duo merinould blev også prøve og passede fint. Det her billede siger ret meget om barnebarnet--- kom så med den mad--- for pokker da!!!
Den hjalp farmand så med at lave og han fik lært at bage store franskbrød og lave leverpostej, så det var en stor hjælp, da han anden gang selv gik i køkkenet og bagte to franskbrød. I det hele taget hjalp alle godt til, så jeg overlevede, for jeg har tendens til at ville lave det hele selv og når der gået nogle dage brækker jeg ned. Det skete ikke denne gang fordi alle hjalp til og det var dejligt.
Nytårsaften blev fejret her og skrubsakken tog en lille tur i sin nye gåvogn fra Brio med mor som chauffør.
Sit første ord sagde hun også i denne jul og det blev hverken forståeligt mor far eller mad, men BALDER--- eller rettere ALDER.--- og bedste legetøj i verden er hans hale-- pak alt det pædagogiske sammen, men han bliver heldigvis advaret for hun jubler højt når hun kommer kravlende hen imod ham.
Oldemor var også på besøg i nogle dage og nød at kigge på oldebarnet.
Oldeforældrene til den anden side fejrede juleaften her og uden oldebarn, men allerede 2. juledag aflagde hun dem besøg til traditionel familiejulefrokost.
OG så trætte bliver både barnebarn og bedstemor, når aftenen falder på og der er gang i familiejulen.
NU er de allesammen rejst hjem og i morgen er det Hellig tre kongers aften og vi kan spise vendsysselgrønlangkål for sidste gang og rydde julepynten væk og hverdagen kan begynde for alvor.
Det er nu heller ikke så ringe endda
10 kommentarer:
Sådan en årsag er helt acceptabel :-) Dejlige billeder af en dame med skøn energi
Hvor skønt - især det sidste billede!knus
Hvor er det skønne billeder, dejligt at se, I har haft en dejlig familiejul
Lene- ja jeg har faktisk næsten kun siddet ned mens vi spiste og så var det ellers op og ned hele tiden. Jeg tabte 2,5 kg på 14 dage--- det er den hurtigste slankekur jeg nogensinde har været på.
....................................
Lavendel
ja- det er skønt at få lov at væres sammen med sit barnebarn så længe at det faktisk søger over til en og gerne vil sidde og nusse.
-----------------------------------
Lydert-
vi har haft en dejlig jul og alt er gledet i smør- rigeligt smør-- men som du kan læse ovenover har det ikke sat sig på mig.
Hold da op det lyder som en godt besat og travl jul og nytår!
Altid dejligt at samle familien, især når man kan deles lidt om opgaverne :))
Kirsten--- det var en dejlig men slidsom jul og jeg tror alle var tilfredse. Nu er alt ryddet ned og skal pakkes i kasser og i morgen ryger juletræet.
Hej Karin. Så fine familiefotos, der oser af julehygge.
Også godt nytår til dig og din familie.
hilsen Mona
Mona- det var en dejlig jul og også rigtigt godt nytår til dig.
Godt nytår - dejlige familie billeder og hvor er hun dog kær dit lille barnebarn! En lille grinebider!
Lona- tak skal du have- ja hun er en dejlig unge og stort set altid glad. Hun bliver sur og der er ting hun ikke vil men skal, men så snart det er overstået så er hun glad igen og pludrer og larmer og laver den herligste støj.
Send en kommentar