onsdag den 20. juni 2012

Color affection sjal i bomuld-uld og køkkenhaven i juni

 Så blev sjalet Color Affection, som du finder opskriften på her i Bomuld og uld- Blackhill Højlandsbomuld-uld i Blodappelsen og Coastgarn i farverne  Ecru og Wisteria fra Holstgarn.
 Farverne er faktisk meget tæt på at være korrekte her og man kan se de grafiske linjer
Sjalet er valgt af min mor, der fylder 81 den 28. juni og farverne har hun også valgt.
Jeg håber hun bliver glad for det. Desuden har jeg både i går og i dag været nede hos dem og ordnet staudebedene og beskåret rhododendron, der var blevet skambeskåret i forbindelse med en restaurering af huset, hvor et stillads skulle står hvor den 3 m høje rhododendron stod, men jeg tror det bliver godt nu når jeg har fået ryddet op. Staudebedet var vokset dem over hovedet og de var blevet ofre for deres egen rengøringsiver ved at have for meget bar jord, så nu har jeg købt masser af roser og stauder og plantet og sat rester af mine egne sommerblomster og så er det bare om at det kan gro sammen til en stor farveklat.

Vores egen køkkenhave står godt lige nu og jeg venter på at spidskålene og fenniklen skal give den første høst ligesom kartoflerne nok også er lige på trapperne.
 Vi har i år renoveret 3 af de 7 gamle højbede og gjort dem et brædt højere, så det er godt for ryggen plus kanten på aspargesbedet og lavet en lille bitte have til barenebarnet, hvor bl.a. hendes æbletræ og to stikkelsbærbuske står, så de kan nå at vokse sig store og smukke inden hun bliver stor nok til at få glæde af dem.


og så kan jeg jo ikke lade være at glæde mig for nu er det nu, at vores jordbær bugner og vi glæder os. der er stadig 4 bede, der ikke er renoveret- deriblandt de 2 jordbærbede. Det må blive til næste år. 
Men jeg glæder mig til at slæbe i kilovis af jordbær ind og gøre i stand og fryse ned og koge til syltetøj og marmelade og hvad vi ellers kan finde på at bruge dem til udover at spise og en pukkel til i dem med nyslynget honning. Uhmm

5 kommentarer:

monaelisabeth sagde ...

Der er intet som jordbær.
Den rododendron lyder stor - og dermed ekstra fantastisk smuk i blomst.
Hvor er det også fint at du har overskud til at hjælpe dine forældre med deres have. Det er så forstemmende når den gror til.
Hilsen Mona

Karin Grøn sagde ...

Mona Elisabeth- ja jeg glæder mig også- jeg her selvfølgelig nippet- for jeg elsker også jordbær og vi får baljefulde af dem især i år. De kolde dage i juni har holdt alverdens stikkende fluer ude så de er i år hele og uden "stik" og det er jo dejligt. Jeg har en halv gartneruddannelse og fik ødelagt min ryg der og da det var en voksenuddannelse så er det jo fordi det er min store glæde og interesse så det er jo dejligt at have noget at give af. Jeg kan mærke på det at det giver ro i sjælen at det er i orden. De er begge forfærdeligt pernittengryn, så det er ikke sjovt og de kan ikke selv- det er ren blåler de har.

mikaunika sagde ...

Det er et rigtig flot sjal med nogle dejlige farver, håber det gør lykke hvor det kommer hen

Ulla Røjkjær sagde ...

Smuk, smuk CA til din mor.
Hvorfor er det at ældre mennesker gerne vil have al det bare jord?
Min mor og far har halve meter mellem deres stauder og de bliver straks klippet hvis de breder sig.
Jeg foretrækker at se planter frem for bar jord.

Karin Grøn sagde ...

Mikaunika- Jeg ved det vil gøre lykke.

Ulla- jeg ved ikke hvad det er med ældre mennesker og bar jord. Jeg kan kun regne ud at man kan bevise at man er et ordentligt menneske ved at alle kan se at man river den bare jord, for det er stort set det eneste sted i naturen der er bar jord. Jeg plejer at sige at jeg bare efterligner naturen og maler med de farver- faconer og højder jeg nu kan lide.
Men jeg håber de nu er kommet til fornuft.