onsdag den 15. juni 2011

Lidt kongelig har man da lov at være--- med vinrøde sokker a la prinsgemalen

Lidt kongelig er man vel altid--- her har jeg fået en frøprins og en frøprinsesse i mit springvand på terassen under lindetræerne.
Tynde sommersokker i tyndt strømpegarn i uld i solflimmer på terassen.

Sokkeholder må der til

Så fik jeg et par sokker færdige til husbonden.
Der er strikket sokkeholdere på, som jeg fandt på i vinter og de er strikket i tyndt billigt sokkegarn fra Lidl - 4 nøgler og et par strømpepinde nr 2½ samt opskrift incl et fint måleskema for 39.95 kr.
Det var rørende så jeg futtede til byen den dag de åbnede og fik en stor portion. Der var to nøgler ensfarvet og to nøgler meleret, så der er lidt at vælge imellem.

De fire ensfarvede nøgler i grå og mørkeblå er lavet til sokker til nabomanden for at fælde elmetræ, så nu er der næsten kun det " sjove" melerede garn tilbage.

Det vinrøde blev til et sæt sokker til husbond. Lidt kongelig har man da altid lov at være ( har set prinsgemalen med et par strømper i den farve- så nu har min pringemal også et par)

9 kommentarer:

Helle : sagde ...

Hvor er de fine Karin, og dine små frøer er sørme da også fine. Jeg tror at det er lidt af en skøn have, har jo set nogle billeder hen af vejen af den. Ja et rigtig kongerige !

Karin Grøn sagde ...

Helle--- ja det er en fin have. JEg nyder den meget og den er i fin balance og har rosenbed, samling af storkenæb og dagliljer- et bed under sødkirsebærrene, der hedder William Shakespeare fordi jeg købet en blandet frøpose i hans hus i Stratford upon Avon da vi var i England. Det er nu groet til med lupiner, masser af margeritter, akelejer og jeg har så underplantet med nogle høstanemoner. Jeg kan godt lide ensartede bede men de har den fejl at alt blomstrer og afblomstrer på een gang og det er ikke godt for jorden, der skal være ngoet hele tiden, der vokser og dækker jorden og blomstrer, så den hele tiden forandrer sig.

Lavendel sagde ...

Åhh - hvor det lyder dejligt....vil du ikke vise de sokkeholdere, jeg kan ikke lige greje fidusen? Er også langsom p.t. kh

Karin Grøn sagde ...

Lone- dejligt at høre fra dig. Jeg har skrevet adskillige kommmentarer på din blog, men ikke kunnet få dem igennem- der var Error-- fejl nr 503-- hvad det så end betyder--- men godt at have dig tilbage. Jeg har fulgt dig og været så ked af det du har oplevet. Jeg beundrer din fantastiske måde at tackle det hele på og kan allerede nu se, at du trods den ubærlige sorg du har fået lagt på dine skuldre stadig er i stand til at handle og være der for din datter og hendes familie og gøre livet smukt for dem og irriteres over at andre ikke gør noget--- så selvom du ikke kan genkende dig selv, så kan jeg allerede nu se, at bare rolig, du er stadig Lavendel med alle de facetter det indebærer. Nu har du bare en mere.

Sokkeholderne skal jeg nok vise på en blog-- jeg skal igang med et par mere, så jeg kan vise det der og give opskriften. Det er jo bare et mønster der krydser to rækker i dobbelt rib så der er ikke noget hemmeligt ved det. Men jeg forstår sandelig godt du har svært ved at forstå den slags småting lige i øjeblikket.
Stort stort knus fra mig til dig.

Lavendel sagde ...

Tak, Karin, du ved ikke hvor det hjælper.......lige nu har jeg en tudetur....så de ord kom betids :_)

Lis sagde ...

Karin, jeg glæder mig også til at se hvordan de sokkeholdere fungere :) Jeg kan godt lide kanten på dine prinsestrømper. De er bare flotte.

Din have er bare så skøn, tak fordi du deler med os andre.

Kh. Lis

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Flotte strømper til din egen prinsegemal..glæder mig også til at se den der sokkeholdersnoning..

Lydert sagde ...

Hvor er dine frøer bare skønne, dem er jeg ret vil med.
Det er dejligt at din mand nu får røde sokker, hvorfor skal det være kedeligt?

Karin Grøn sagde ...

Lis- kanten er så det jeg kalder sokkeholder, for den er lidt mindre elastisk end den dobbelte rib og dermed virker den som en slags blid elastik så sokkerne bliver oppe men så den ikke lukker for blodomløbet.
Jeg er også meget tilfreds med min have selv i år. Den er flot i lange perioder og når den bliver lidt slidt at se på klipper jeg bare det kedelige af og putter i komposten og så kommer der noget andet og blomstrer. Synes jeg der er noget der er kedeligt har jeg 7-8 store pelargonier i krukker, der så kan sættes ind i bedet der som regel dækker potterne men får blomsten op i en højde, så den giver farve til et bed, hvor der ikke lige er blomster pt. Lige nu venter jeg på roserne, der er temmeligt forsinkede fordi det engelske rosenbed frøs helt tilbage i år.
-----------------------------------
Helvig---Tak for rosen af sokkerne-- jeg skal nok lave en beskrivelse af krydsningen i dobbelt rib, som virker som sokkeholder. Den er åbentbart meget efterspurgt
-----------------------------------
Lydert--- jeg er normalt ikke til den slags men jeg fandt dem i Netto til 65 kr ialt og så er de af zink så de holder til både sommer og vinter. Glæder mig til at sætte dem på trappen til jul med nissehuer på- hæ hæ.
Tæt på kan man se han har et saligt udtryk så han sidder og kigger på den lille dame, der ser ud til at eje hele verden. Der må jo godt være en lille historie i det.
Min mand har meget tøj i rødt og jeg spreder det med rund hånd til mine nærmeste mandlige omgivelser, for hvorfor skal mænd bare være grå og blå og grønne og brune eller endnu værre sandfarvede i det her land. Det er dog ikke så slemt som i England. Der mødte vi på en ferie folk der var så kedelige i deres farver, at de havde samme farve som husene, så det lignede på afstand næsten vandrende ansigter og hænder og mørke sko. Jeg NÆGTER at se sådan ud bare fordi jeg bliver ældre.