Det er godt nok længe siden.....

Sådan har vores udsigt været i 29 år - dog indimellem med blade på, men nu er det slut- de er døde allesammen :-(
En enkelt stamme tilbage mens sønnike kæmper med den

Haven uden elmetræ- det må vi til at vænne os til
Enorme mængder brænde

Et bål, der bare brændte og brændte i 3 dage

Det er længe siden, jeg har haft tid og kræfter til at blogge.

Siden starten af april har datteren haft 24 års fødselsdag og det blev fejret med 17 middagsgæster her i huset- ønsket menu blev også opfyldt- gammeldags kyllingested og marengsbund med vanillieis og jordbær og påskelørdag fyldte hendes kæreste 25, så han blev også fejret på behørig vis.

Siden har vi også fået fældet ikke mindre end 3 elmetræer, der var gået ud, med sønnikes og en nabos hjælp med en traktor.

Det gav en enorm mængde brænde som den mandlige del af familien stadig flækker løs på og et bål der brændte i 3 dage uden stop.

Nabomanden ville ikke have noget for sin hjælp, men jeg har fået lusket ud af ham, at han godt kan lide uldne sokker, så jeg er i gang med to par, og det er godt nok de største sokker jeg nogensinde har strikket- 72 m og 31 cm i foden strikket på p 2½, da det jo er sommerdage lige nu.

Et par sokker færdige og en enkelt indtil videre undervejs på resterne af elmetræet.

En anden grund er, at jeg efter operationen af datteren i Aarhus ikke har haft ret mange kræfter. Det føles som om de sidste 2½ års undersøgelser er spildt. Det ved jeg godt, de ikke er, men det har suget kræfterne ud af mig, at vi nu er tilbage i Aalborg og igen skal undersøge og prøve af. Det har dog hjulpet lidt, at hun nu har fået tid til besøg hos såvel overlægen og neurokirurgisk, hvor de forhåbentlig kan kaste lys over hvad der er op og ned på rygmarvsbrokken. Måske giver det lidt flere kræfter at få lidt mere at vide og måske hvad der er i udsigt. Ventetiden er udmarvende og utroligt trættende.

Jeg ser " Rundt regnet" rødt

Rundt regnet i forårshumør - og det her er den rigtige farve

Rundt regnet på bagsiden- og Balder

- der altid lige skal stikke næsen ind når der fotograferes.

Faktisk opdagede jeg ham først da jeg var færdig og så på kameraet.

Rundt regnet var lidt yt for datteren da jeg strikkede den første--- ja ja- det kunne hun da godt--- når mor nu endelig ville.

Men det er ændret efter den kolde vinter og hun er blevet så glad for den at hun bestilte en mere i rødt.

Vi er langt om længe ved at komme os over turen til Aarhus- det var godt nok hårdt denne gang både fysisk og i forhold til behandlingen, hvor der var masser af ventetid, ingen forståelse fra personalet og masser af løfter, som aldrig blev indfriet.

Utroligt som det gør en forske,l hvem der behandler en.

Det føltes som om man havde samme værdi fordi behandlingen ikke havde virket. Men vi er kommet videre.

Desuden kan de ikke tilbyde hende mere i Aarhus, så nu ryger hun retur til Aalborg, der så må se, hvad de kan finde på. Det varer nok et par måneder før vi hører derfra, da man jo har sparet så meget på lægesekretærerne, at der ikke er nogen til at skrive breve til folk og sende afgørelser videre- det foregår iøvrigt stadig med papir.

Vi nåede iøvrigt at se Aros den første dag på trods af lukkede/ensrettede gader og masser af vejarbejde i Aarhus indre by. Det var et stort ønske fra datteren, der selv maler til husbehov. Det fik hun en masse ud af og jeg nød Jorn udstillingen.