torsdag den 6. august 2009

Trøje til lille Anker der bliver 1 år

Babytrøje med små snoninger str 80 og knapper fra Stof og stil

Liljen har jeg lagt for flere år siden- resten har naturen selv sået.De høje planter er Skovverbena

Resterne fra Ribning som jeg strikkede for Dorte Lyager fra Knitalot blev til denne lille trøje til lille Anker, der lige straks bliver 1 år- vores yngste nevø.

Jeg fandt den i Hjemmet nr 5 2009 sammen med en trøje, der til forveksling ligner Baby Surprice Jacket, men det er Hjertegarn, der står som ophavsrettighedshaver.

Det er den samme trøje, men med små snoninger over 6 pinde og 3 masker, hvor man snor maskerne uden brug af hjælpepind- en ad gangen. Et fint og nemt lille mønster, der både kan strikkes på 2 pinde og på strømpepinde- så skal man bare huske "vrangpinden".Jeg synes ofte snoningsmønstre er for klodsede og tunge i trøjer til småbørn, så det her er både fladt og pænt
Desuden har jeg lavet knapper hele vejen ned, da han ikke går rigtigt endnu og så "jøler rundt" i kanterne når han kravler, så det duer kun til spædbørn og de " opretstående". Desuden har jeg lavet snoninger på ærmerne også. Det kræver lidt regnearbejde, men det er kønnere end de vrangstrikkede ærmer, der var på modellen.

17 kommentarer:

Unknown sagde ...

En fin lille trøje :-)
Sikke heldige småbørnene i din omgangskreds er .

Kludemutter sagde ...

Hvor er den fin ;)
Der er nogen der er heldige.

Yt.

Karin Grøn sagde ...

Losarinas mor- jeg er for en gang skyld tilfreds - det garn er nemt at strikke med og jeg bliver i godt humør af farven.

Kludemutter

Jeg håber de sætter pris på det. Har aldrig fået hjemmestrik selv da jeg var bar- min mor kunne ikke- har ledegigt efter gigtfeber som barn og strikker først nu - sokker- og vi var tvillinger og store af vores alder og HVEM gider strikke to ens plus dengang prisen på garn.

Jane sagde ...

Sikke skøn trøje og en meget fin farve.

Karin Grøn sagde ...

Jane- det er så dejlig en farve. Jeg er blevet teststrikker hos Bente Geil også, hun skrev og spurgte om jeg ville. jeg er ved at strikke " rundstykket" i tyndt uld. Da min datter så den ville hun gerne at jeg strikkede den i en farve som ligger meget tæt på den jeg har strikket Ribning og den lille trøje i, så det håber jeg at jeg kommer til, men jeg er i tvivl om hun vil bruge den. Jeg har før strikket til hende og fundet ud af det ikek bliver brugt og det gider jeg ikke

Fríða sagde ...

rigtig söd lille tröje, men træls med den cirkeltröje, at den ikke "virker", håber den bliver bedre af ændringerne.
kh.fra Island
Frida

Birthe sagde ...

Sød lille trøje ... det er dejligt aå længe de gider bruge det , syntes heldigvis strik hitter hod de unge igen.... min store søn bestilte lige en hætte trøje7jakke til lille Simon .... :-)

Karin Grøn sagde ...

Frida- jeg håber også det kommer til at virke. Det er sidste stop inden genbrugsbutikken.

Garnmoster. Jeg ved at de gerne vil have det- men de gider ikke måle ungen og de gider ikke give besked hvad de mangler, så dybere stikket behovet altså heller ikke. De har også ønsket sig hættetrøje, men de får uden, for det først fordi en hættetrøje sidder ad pommern til på en lille fordi den oftest er for tung i forhold til størrelsen på småbørnstøj, så den trækker trøjen ud af facon for det andet har de ikke noget at bruge den til, da de fleste børn faktisk helst vil have en hue på. De drejer bare hovedet inde i hætten og kan så ikke se en pind. Eneste grund kan være hvis den skal bruges til at sove i i en barnevogn ude om vinteren, men det egner den her sig ikke til og han kan nok ikke passe den når det bliver vinter.

Helle : sagde ...

Hvor er den fin den trøje til din datter og den lille trøje til Anker er super sød!

May Anna sagde ...

Hvor er det fine trøjer, du har strikket, og den hvide lilje er rigtig smuk - tænker at det er en Madonna- eller Kongelilje, gid jeg havde plads til liljer.

Karin Grøn sagde ...

Helle- tak for roserne

Manna- jeg kan faktisk ikke huske det, men sommetider er man heldig ikke at få dem ædt af liljebiller. Det har været et stort problem i mange mange år men det er overstået i år, så det er jo skønt.Jeg nyder,at mine sommerblomster sår sig selv ind imellem alting. Det bliver langt smukkere end når jeg fjotter rundt i haven og sætter tingene ind hvor jeg synes. Den hvide skovtobak dufter sammen med liljen fantastisk om aftenen - ja også om dagen, da jeg lå og hyggede mig i hængekøjen i går.

Madame sagde ...

Hvor er den fin, Karin! Dejlig farve og facon til en lille fyr :-) Du er simpelthen så dygtig med et par pinde i hånden!

Karin Grøn sagde ...

Madame - tak skal du have- jeg er også helt tilfreds selv- nu håber jeg så bare den falder i god jord. Det er jo aldrig til at vide, når man kun har set barnet 3 gange og ikke har kontakt med dem mere end et par gange om året. De bor på Sjælland og det er min mands yngste søster, der er 12 år yngre end ham. Der er en søster imellem og nu bor de på samme villavej, så vi er næsten helt ude af billedet, men de bor så langt væk, så det gør ikke så meget.
Desuden er min mand jo døv og det gør det jo ikke lettere at han så også er en mand. Det er ikke noget kvalitetsbevis i den familie. Der foretrækkes piger. Jeg foretrækker mennesker, så det har været diskussionsemne i mange mange år.

Samtal från min trädgård sagde ...

Den er da godt nok söd, og sådan en läkker efterårsfarve!

Karin Grøn sagde ...

Hej Samtal- jeg synes også det er en fin efterårsfarve. og svampeknapperne understreger det

Strikkeheksen sagde ...

Det er en rigtig fin lille, trøje :-)

Håber cirkeltrøjen fungerer med ændringerne :-)

Karin Grøn sagde ...

Hej Lene
Heldigvis ser datteren ud til at være tilfreds- blot skulle alle knapperne flyttes, men det er jo småting- den sidder noget bedre nu, men je er glad for at have strikket den i Kidopale Fonty, for hvis den var strikket i bomuldsviscose, som foreslået i opskriften vil den garanteret blive tung og slasket. Skal se om jeg kan få lov at fotografere det endelige resultat.