mandag den 3. januar 2011
Jeg holder af hverdagen- længe leve Dan Turell
mandag den 20. december 2010
Silkesokker til Bedstefar og en enkelt nisse
Bedstefar mangler sokker og det blev til silkesokker- han bliver så stolt når han får silkesokker.
En lille nisse blev det også til her til morgen. Den kom bare inde i mit hoved og ville strikkes og det blev den så. Der er ikke lavet opskrift endnu, men skulle nogen være interesserede, så sig til, så skriver jeg den ned. Det kan så være min julegave til bloglæserne
lørdag den 18. december 2010
Gave til en fremmed gæst juleaften.
Juleaften skal vi være mange i forhold til hvad vi plejer. Vi bliver 8 da begge vores børn og mine forældre kommer men datterens kæreste og en af deres teatervenner skal også holde jul hos os. Det er en dame på min alder, men indenfor teaterverdenen er der ikke rigtigt nogen aldersgrænse- der handler det mere om kemi, der jo er altafgørende på scenen og man kommer rigtigt tæt på hinanden når man skal spille forestillinger, så det glæder vi os til. Hun skulle holde jul alene og det skal ingen jeg kender, hvis jeg kan gøre noget til at det bliver anderledes.
Da jeg ikke kender hende ret godt har jeg strikket en lille halsedisse i dobbelt uldgarn på p nr 6 af noget garn fra lageret og strikket et lille pandebånd til, så nu håber jeg hun bliver glad for det her i kulden. Måske når jeg også et par pulsvarmere, men nu får vi se.
Opskriften findes på Ravelry som Burberry inspired Cowl.
søndag den 12. december 2010
Revontulisjal til julegave i brune og abrikos nuancer
Endnu en julegave er på plads. Denne gang et Revontulisjal til min mor på 79 år. Håber hun vil bruge det. Hun er ikke så meget for tørklæder osv da de falder af, men da det her er 2 m langt i øverste afdeling så tror jeg det bliver siddende når hun arbejder. Faktisk er det så stort at det kan bindes enten bag på ryggen eller rundt om taljen som bindesjal og blive en lille trøje på den måde.
Strikket i garn fra lageret- jeg tror det er Evilla effekt garn.
mandag den 6. december 2010
Rundt regnet til julegave
Den imponerende sandstensportal på Voergaard slot- pyntet til lejligheden - se lige træerne, der skjuler nicherne i porten- de er lavet af sammensømmede hasselgrene- fantastisk flotte