Her i formiddag skulle jeg l-i-g-e prøve den nye opskrift fra Stof og stil og vips stod der 3 små fine fluesvampe, som ryger videre til en bekendt jeg gerne vil sige glædelig jul til istedet for en blomst. Måske jeg også skulle lave en til nabokonen, der har fødselsdag 3. juledag. Vi er ikke på rigtig gave men en lille ting og det må det her vist kaldes. Jeg tror det næste projekt er en gris af Liselottes, men jeg har desværre ikke ret meget lyserødt garn, da den sidste pige der er født i familien er Rosemarie på 21 så det kniber med garnrester.
Og JA der er solskin i dag. Tror eftermiddagen skal bruges på at sidde i vitnerhaven og slikke solskin, strikke en lille gris og drikke te og høre klassisk musik. I morgen står den på julekager, hvis jeg bliver rask.