Så fik jeg lukket en lille gave op, som min datter stak i hånden på mig i tirsdags. Den skulle være til adventsgave, fik jeg at vide, så den har ligget pænt og ventet til i dag. Det var en CD med John Mogensen og 36 af hans sange. Det kræver lige den forklaring, at jeg for 2 år siden var med i en teaterforestilling, der hedder Så længe mit hjerte slår- en nat med John Mogensen på Sæby-scenen. Det var en stor oplevelser og jeg spillede ikke færre end 3 vidt forskellige roller i den forestilling. Alt fra hustru til en straffefange fra Horsens Statsfængsel, der var stukket af fra sin udgang og skænderi og slagsmål på scenen over den joviale og altfavnende kromutter fra naboværtshuset, der kunne oversætte hvad en af bumserne, der havde haft en hjerneblødning sagde til den naive Connie, der var på bistand og ikke fattede en dyt.
Derudover 4 solosange med skift på kun 10 sekunder i kulissen og en masse andet. Det var smadder sjovt især fordi vi kun var to damer og seks mænd. Aldrig er jeg blevet så forkælet i garderobe og på scene. Vi har siden været ude at optræde med sangene som teaterkoncert et par gange, så det har også været sjovt.
Men jeg håber alle mine sange er på CDen. Sød tanke fra hende