tirsdag den 4. november 2014

Gamle Balder er ikke mere

 
 
 Vores gamle Golden retriever Balder på 10 år er ikke mere. Den sidste dag i oktober blev han aflivet efter en periode på medicin mod epilepsi. Det sidste anfald ændrede ham og han blev lidt senil og meget madfikseret og derfor vurderede vi i samarbejde med vores dyrlæge at nu var det tid. Han har været en skøn familiehund og han er voldsomt savnet.


 
 
 
 
For Caroline var han en sød og tålmodig legekammerat - her med prinsessekrone

7 kommentarer:

Lene sagde ...

Det er et savn, når vores hund dør. De har jo fulgt os trofast i mange år.

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Åh, hvor jeg føler med jer. Kan forestille mig, hvor tomt et hjem kan føles, når man nu i mange år har vænnet sig til, at en firbenet ven har listet rundt og været der for én. Vores Jassu er 10 år nu, også en stor hund, så vi ved også godt, at den dag hurtigere kan komme end vi håber på, hvor det bliver vores tur til at træffe den tunge beslutning.
Et virtuelt kram til dig :-)

Lydert sagde ...

Det er næsten ikke til at bære at miste så god en ven, som hunden er.
Masser af varme tanker herfra

Karin Grøn sagde ...

Tak for jeres medfølende ord. Her er meget tomt, med der var ikke andre muligheder. Det var den rigtige beslutning med Carolines sikkerhed som begrundelse, da han blev totalt madfikseret til sidst og hun kun er 2½ år. Jeg har opdaget at jeg har haft en cirkel rundt om mig på knapt 1 m hvor jeg hele tiden forventer at der er et dyr. Det har påvirket min måde at bevæge mig på. Underligt.

Dianna Nielsson sagde ...

Mange varme kram og knus og endnu flere tanker til dig.
Har selv en golden på nu 11...

Strikkeheksen sagde ...

Nåh - hvor er det synd for jer. Det er nu hårdt at miste sådan et familiemedlem - men det er da helt klart den nødvendige beslutning I har truffet, selvom den ikke er rar at tage.

Unknown sagde ...

Vi har nu fået Balders urne hjem og begravet ham under hans højt eldkede blommetræ hvor han og jeg løb om kap for at få de modne blommer når dr faldt ned.tomrummet er stort men om vi bliver klar til en ny hund ved vi ikke.Det må fremtiden vise