søndag den 12. august 2012

Uventede overnattende svenske cykelpiger


Sådan så vores indkørsel ud i nat--- 3 ældgamle cykler- de to ældste uden  gear- nydeligt malede med pensel var to af dem-- hvorfor de holdt der?

Fordi der ved 20.30 tiden i aftes kørte 3 cykelpiger forbi vores vinduer - den sidste med en lillebitte cykelanhænger med et svensk flag over, og jeg nåede lige at tænke, at det var sådan nogle, der i gamle dage ville spørge om de måtte overnatte på vores græsplæne, ligesom min mor og far gjorde for 60 år siden.
Jeg nåede ikke at tænke tanken til ende før der gik to unge piger ind ad indkørslen og de spurgte præcist om de måtte slå deres telt op på vores græsplæne. Det måtte de selvfølgelig gerne og de sov så i nat under vores rønnetræer. Der viste sig at være en tredje også men hun holdt vagt ved cyklerne og bagagen.
De var fra Halmstad og Uddevalla og var på cykeltur i Danmark med Aarhus som mål og kom så fra Skagen i går-- der er så også kun 85 km uden gear, så det var nogle seje tøser. Ville de låne et toilet og badeværelse- nej da- de gik i skoven!! Det gjorde de så og kom hjem og havde børstet tænder i den nærliggende skov.


Så i nat så der sådan ud i vores have- deres tunneltelt kunne lige være der og Balder syntes, som næste billede viser, at  de var dejlige.
De måtte skam gerne overnatte i vores have.


                                     

De sov åbentbart godt, for de ville have kørt ved 8 tiden, så jeg var tidligt oppe og bage boller og lave kaffe til dem, som de nød på terrassen inden de drog videre. Vi fandt også et par muligheder for overnatning gratis undervejs bl.a. hos min søster og svoger, der har en primitiv gratis lejrplads for cyklister og vandrere og en skovlejrplads, hvis de vælger en anden rute.

Det var en dejlig sommeroplevelse.

12 kommentarer:

Lydert sagde ...

Aiii, hvor hyggeligt, det er da uventet besøg af den skønnere slags

Karin Grøn sagde ...

Lydert--- nemlig---det var bare underligt at jeg lige havde siddet og tænkt det- jeg må vist til at passe på hvad jeg tænker.

Hygge-Strik sagde ...

Det var vel nok en dejlig oplevelse, en stor gave, at hjælpe andre. Så for jer har det sikkert været ligeså stort, som for pigerne :-)Fik i udvekslet mail adresser, så pigerne kunne skrive til jer, når de kom hjem?

Kirsten sagde ...

Sikke en skøn oplevelse. Det er jo ikke hver dag at man bliver spurgt om overnatning - sådan helt uventet :))
Seje tøser!

Trillemus sagde ...

Sikke en dejlig oplevelse og sikke nogle friske piger. Hvor var du sød at diske op med hjemmebag og kaffe inden de cyklede videre.

Kh Mette

Johanne sagde ...

Seje og søde piger :-) Sikke dog en skøn oplevelse, det er jo sådan noget, som sætter kulør på tilværelsen.

violykke sagde ...

Ja hvor er det dejlig, det er der forlist af efterhånden, super du bagte til dem.

dqpage sagde ...

Det var da rigtig hyggeligt med cyklende gæster.
Og det er en rigtig god måde at holde ferie på. Sjovt a t møde mennesker på den måde.
hilsen Mona

Helle : sagde ...

Ja sikke da en skøn oplevelse, dejligt når man kan hjælpe sådanne piger !

Strikkeheksen sagde ...

Det er dejligt at høre, at den slags stadig forekommer - og de er seje, er de :-)

PS: Sikke flot dit sjal er blevet - jeg bliver mere og mere irriteret over, at jeg ikke valgte at deltage, for det er rigtig fint :-)

Karin Grøn sagde ...

Det er bare nogle seje tøser- men de minder også en om hvor enkelt livet er- Vi har jo selv levet på den måde og jeg elsker det. Det enkle liv hvor man sidder i en grøft med benene oppe og enden nede i grøften og spiser havregryn med mælk købt ved den nærmeste købmand. Vi var på cykelferie mange år i træk som unge- det var sjovt og jeg elsker at dufte mig vej gennem Danmark. Det kommer de her seje tøser også til

dqpage sagde ...

hej Karin
du har vundet lidt have-relateret hos mig idag - vil du sende mig din adresse ? :o)
monaelisabeth.pedersen@gmail.com
hilsen Mona