Årsagen til langsommeligheden ser du her- for i enden af min 120 cm lange strikkepind lå der et barnebarn og rykkede i pinden. Ikke fordi det gjorde noget, men det nedsatte da hastigheden lidt. På den anden side starter vi tidligt i vores familie så hvorfor ikke? ;-).
Datter og barnebarn har været på besøg i en uges tid, hvor de har holdt sommerferie her, mens farmand har skrevet på slutspurten på sit afsluttende speciale i historie, der skal afleveres 1. august.Dog var der en lille afstikker onsdag, hvor han ikke kunne undvære sin familie længere, men han måtte tilbage og skrive, så nu kommer han igen i aften Heldigvis ser de ud til at nå det- jeg læser nemlig korrektur, så nu ved jeg en masse om Bangsbo Fort og Hanstholmfæstningen under 2. verdenskrig samt den kolde krig. Det er nu meget sjovt. Man kan jo altid få udvidet sin horisont selvom det er noget jeg ikke har gnist af begreb om, er det jo meget sjovt at læse om.
6 kommentarer:
Det er nogle flotte farver, du har valgt. Jeg mangler lige 10 felter endnu, inden jeg er færdig med første cal.
Det er da super hyggeligt at have en baby liggende ved siden af sig, selvom der bliver hevet lidt i garnet.
Lisbeth- det er nemlig superhyggeligt. Hun tygger i pinden - det må vel siges hun får strikningen ind med modermælken- men jeg syntes nu den var langsommelig. Heldigvis har vi haft et par lange køreture, hvor jeg har kunnet strikke uden vedhæng
Næh, det giver da visse hastigheds-begrænsninger! Men sød er hun jo,og det kunne da være,hun får bundfældet nogle kreative talenter til senere! Flotte farver til dit sjal.
Christunte- det kan du tro- men jeg håber da også hun bliver interesseret med tiden. Jeg ved ikke med hensyn til farverne- jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om det, men håber det bliver godt.
Hun er en bedårende unge og selvfølgelig får hun lov at rykke lidt i pinden - hun kan da lige så godt begynde at lære at strikke med det samme :-)
Spændende at se, hvordan det sjal bliver, når det er færdigt :-)
Lene- det var faktisk rigtigt sjovt, for inden hun fik lov at ligge ved siden af mig og holde og bide i strikkepinden så hun intenst på hvad jeg lavede i hvert fald 2-3 min fra sin morfars skød.
Jeg er spændt på om hun engang bliver næste generation der gerne vil lære det. Man siger jo det springer en generation over- og det passer i hvert tilfælde i vores familie. jeg er også spændt på hvordan det bliver.
Send en kommentar