Pandebånd i snoninger og Burberry inspireret halsedisse( fundet på Ravelry)
Halsdissen kan trækkes lang eller smal og kan tages op over hovedet som en hætte.Juleaften skal vi være mange i forhold til hvad vi plejer. Vi bliver 8 da begge vores børn og mine forældre kommer men datterens kæreste og en af deres teatervenner skal også holde jul hos os. Det er en dame på min alder, men indenfor teaterverdenen er der ikke rigtigt nogen aldersgrænse- der handler det mere om kemi, der jo er altafgørende på scenen og man kommer rigtigt tæt på hinanden når man skal spille forestillinger, så det glæder vi os til. Hun skulle holde jul alene og det skal ingen jeg kender, hvis jeg kan gøre noget til at det bliver anderledes.
Da jeg ikke kender hende ret godt har jeg strikket en lille halsedisse i dobbelt uldgarn på p nr 6 af noget garn fra lageret og strikket et lille pandebånd til, så nu håber jeg hun bliver glad for det her i kulden. Måske når jeg også et par pulsvarmere, men nu får vi se.
Opskriften findes på Ravelry som Burberry inspired Cowl.