søndag den 28. februar 2010

RAVELYMPICS 2010 - yes- jeg nåede det

" Vandløb" fra Anette Danielsens bog " Strik naturligvis" til sønnike - strikket i shetlandsuld fra

Harris Tweed and knitwear på p nr 5.



Mønstret i nærbillede

Efter en lang pause med sygdom i den nærmeste familie og andet familiært vrøvl er det skønt når noget endelig lykkes.


Det lykkedes mig i aften kl 22.45 at få en sweater færdig til sønnike efter hans eget ønske og valg af både garn og mønster og jeg har her fotograferet den selvom den hverken er vasket eller blogget.

Sidst han fik trøje var for 10 år siden, da han startede på efterskole, så det er jo ikke af storhed, men jeg tilmeldte mig Ravelympics 2010 under gruppen Danske designere. Jeg troede ikke jeg kunne nå at strikke en hel trøje i str XXL på 14 dage, men det lykkedes selvom det var i sidste øjeblik.


Derudover har jeg nået at strikke en islandsk hue, da selvsamme sønnike fik stjålet sin gode softshelljakke med verdens grimmeste hue i byen sidste lørdag og måtte gå hjem uden overtøj i isnende kulde og sne. Så en ny hue til at cykle med var på listen og er også nået at blive lavet. Huen er efter mønster fra Frida i Island og velsiddende og god og kan rulles ned i nakken og over ørernde og i panden efter behov.


Islandsk " Fridahue" i rester af strømpegarn.

12 kommentarer:

Birthe sagde ...

Super flot trøje og godt sønnike kan holde varmen igen :-)

Pondside sagde ...

What beautiful work - very inspiring for a beginner knitter.

Karin Grøn sagde ...

Garnmoster- ja det var en kold omgang lørdag nat i sidste uge. Cykle kunne han ikke i Aalborg for sneen ligger jo meterhøj der hvor man skal cykle og taxa var ikke at få.

Pondside- thank yon very much- I am quite satisfied myself- though I smell like a sheep- but the sweater is in the washingmaschine right now.

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Flot trøje og en dejlig hue, det er godt når børnene vil have noget vi kan lave.

Karin Grøn sagde ...

Helvig- det problem har jeg ikke kendt nogensinde, men måske fordi de i barndommen vidste vi ikke havde så mange penge, så de var glade når de fik noget, der ikke var brugt.

Kirsten sagde ...

Sweateren er rigtig flot - og lækkert garn!
Tillykke med at du nåede det til finalen ;-)
Træls at sønnike har fået stjålet sin hue, selv om det så er blevet en grund til at erstatte 'verdens grimmeste hue' med en nydelig model.

Hannekludekone sagde ...

Meget flot sweater! Jeg er virkelig imponeret over, at du kunne nå det med alle de snoninger. Og sikke en god hue!
Man kan virkelig blive bekymret over den situation, din søn blev sat i, når man hører om dem, der ligefram omkommer af kulde efter en bytur! Godt, han klarede sig!

Tove sagde ...

Virkelig flot trøje - i en rigtig dejlig farve :o)
Og vidunderlig hue - den ser bare rigtig "funktionel" ud !

Karin Grøn sagde ...

Kirsten- jeg synes også den her er meget pænere.
---------------------------------
Hanne- ja det var lidt halvkoldt men han har det altid varmt og sveder når der er over 10 grader. Hele sin første sommer havde han stort set ikke tøj på, og senere altid en tynd ulden undertrøje fordi bomuldstrøjerne blev våde af sved, så han er virkelig en varm fyr.
---------------------------------
Tove- jeg har sendt dig link til opskriften- men du får den også lige her til glæde for alle andre
http://fridabraga.blogspot.com/2008_11_01_archive.html

Irene sagde ...

En virkelig lækker herretrøje og i en superflot blå farve!

Helle : sagde ...

Rigtig flot trøje du har strikket til sønnen.

En hue kan altid bruges !

Anonym sagde ...

Hvor er det en super flot trøje du har lavet på så kort tid! Jeg er meget imponeret :-)