søndag den 1. november 2009

Luffe- du er den sødeste søløve søen har set i Skagerak med udsigt til Kattegat

Der gøres klar til et stort foto af ordet SKAGEN på Grenen

En nysgerrig tilskuer dukkede op af havets bølger i Skagerak og så os an ca 10 m fra hvor vi stod


Han havde lidt svært ved at holde varmen så han viftede lidt med halen og lufferne

Jeg behøvede ikke noget rødt tørklæde- jeg kunne godt ses på luffotoet- fik jeg at vide. Selv mine uundværlige vandrestave var røde. De får mig til at kunne suse afsted og gå i samme tempo som normale og i dag overhalede jeg nogle, der ikke var gangbesværede. Genial opfindelse.

Så samledes vi ved Axel Linds museum og restaurant De to have og råbte Hip hurra- hip hip hurra hurra hip hip hip hurra hurra hurra , som man gør i Skagen

En porsebjesk til at varme sig på- det var nu ikke så ringe

Balder var skam med hele dagen- kulturel hund- må man sige
Søndagen bød på en dejlig men blæsende dag på Grenen i Skagen.
Der var et arrangement, der hed Skagen 365 der skulle fortælle at Skagen er åben 365 dage om året - også om efteråret og vinteren - og der er faktisk aktiviteter, der er værd at flytte sig efter.
Det var Skagen Turistforening og Frederikshavn kommune der stod bag og vi kom lidt sent afsted, men nåede grenen lige før der blev stillet op til fotografering. Folk skulle mødes kl 10 og vi var der først kl 10.45 og ude på grenen kl 11.15. Der var blevet udleveret røde halstørklæder til deltagerne, men det behøvede jeg nu ikke, som I kan se.
Først skulle folk så stilles i formationer, så de dannede ordet Skagen. Det gik fint. Hvis I ser et foto af det engang er jeg den sidste person nederst i S -- hæ hæ.
Senere skulle vi så stå hånd i hånd langs vandkanten helt ud til spidsen og på begge kystlinjer. Vi kom til at stå ved Skagerak, for der var ikke plads ved Kattegat.
Mens vi stod der- opdagede vi en lille hyggelig fætter, der møvede sig op på en tørlagt revle. Det var en MEGET nysgerrig sælteenager. Han var virkelig teenager. En unge fra i år med små bitte luffer, et lille hoved, et temmelig rund og kort krop og halefinnen passede. Han lå og kiggede på alle de mærkelige skabninger, der var på stranden- hunde og mennesker.
Han lå der stadig da vi gik hjem .Hans lillesøster, der var meget mindre lå og svømmede frem og tilbage og ude over 2. revle kunne vi med jævne mellemrum se deres mor.
Jeg har aldrig set sæler i danske farvande- kun i Grønland, da jeg var på rejse derop som ganske ung, og så skulle det ske på Grenen. Det var hyggeligt.

Jeg tog Sandormen tilbage, der i dagens anledning var gratis.
Alle samlede sig ved Skagen kunstmuseum og Restaurant De 2 have og der blev der råbt et Skagen Hip hurra- og serveret en porsebjesk- den varmede og smagte skønt.
Bagefter var der billig buffet på De 2 have- og den var billig- 50kr pr snude til en overdådig buffet med alt muligt lækkert- lammekølle, kyllingelår, kalkunrulle, culottesteg, hjemmebagt rugbrød med mandler, salater og bagte rodfrugter, franske oste og kager og leverpostej med bacon osv osv.
Prisen viste sig normalt at være 4-5oo kr pr kuvert, så hvem der har betalt alt det ved jeg ikke, men vi var stopmætte og det smagte forrygende.
Det blev en dejlig søndag.
Det eneste minus er at mine led og muskler værker, men det tager jeg gerne med for sådan en dejlig dag.

15 kommentarer:

Helle : sagde ...

Ih sikke dog en skøn oplevelse du har haft, det har da været sjovt at opleve sådan en lille fyr så tæt på.

Det er nogle rigtig gode billeder du har taget.

Karin Grøn sagde ...

Helle- tak det skal min mand nu have æren for. Det er ham der er den dygtige fotograf og den lille sæl var så fascinerende. Han var lille i forhold til hvad de plejer, men det tror jeg også man fornemmer.

Unknown sagde ...

Sikke en dag :-) Og tak for herlige billeder !

Karin Grøn sagde ...

Den begyndte ellers med jeg var sur for min mand sagde bare- jeg vil en tur til Skagen- ikke noget med vil du med- og jeg ved ikke hvilken verden han lever i- men han mente jeg havde læst et indlæg på pceren om morgenen, som han godt nok ikke have sagt noget om så jeg vidste alt om hvad der foregik, men det blev en dejlig dag alligevel- kommunikationsbrist til trods - et stort problem i vores liv, idet min mand tror han har sagt noget uden at sige noget og han til gengæld tror at alle andre ved hvad han tænker og mener uden han siger noget, fordi de er hørende og dermed stort set i stand til nærmest okulte handlinger. - de døve har det med ind imellem at sige--- de hørend mener----- jeg vil altså ikke tages til indtægt for 5,2millioner menneskers holdninger- der er ca 2000 døve i Danmark og det er for nedadgående.

Strikkeheksen sagde ...

Når man får billedet op i fuld størrelse, kan man rigtigt se ham, hvor er det et dejligt billede :-) Vi har ofte sæl-tilskuere, når vi padler på fjorden, de er MEGET nysgerrige :-)

Jane sagde ...

Sikken sød lille sæl :-)
Vandrestave er nu en herlig opfindelse. jeg bruger dem selv når jeg går længere ture, ikke fordi jeg er gangbesværet, men fordi man altså går hurtigere når man har dem med. Man får indimellem sjove kommentarer om de stave, den sjoveste jeg har hørt var en lille pige der sagde til sin far " se der kommer en med en gåmaskine" :-))

Madame sagde ...

Sikke en masse dejlige oplevelser, du har haft, Karin! Jeg har kun set en sæl i Zoologisk Have, men det må være sjovt at se den ude i 'den virkelige' verden.

Made By Dorthe sagde ...

Hej Karin :-)
Det er efterhånden laaang tid siden at jeg har været forbi din blog, men det er lige med at nå det hele...
Du fortæller altid så levende og tager nogle fantastiske flotte billeder.
Det er jo lige før jeg kan mærke blæsten om ørene.
Jeg elsker også en tur ved Vesterhavet, og det er jo heldigvis ikke særlig langt væk :-)
Sikke en dejlig "Københavnertur" du/I havde, og lækre indkøb der kom med hjem.
Hav det rigtig godt.
Knus fra
Dorthe :-)

PS. Tak fordi du tager dig tid til at skrive hilsener hos mig, også selv om der ikke er så meget strik for tiden...

Karin Grøn sagde ...

Hej Dorte og velkommen tilbage. Det var hyggeligt at høre fra dig. Jeg har sandt at sige heller ikke altid været rundt i blogland, men sommetider tager jeg lige et par runder.

May Anna sagde ...

Hej Karin
Tak for turen til det dejlige Skagen. Sikke da en oplevelse, at møde Luffe himself. Og billederne du har taget - nøj, hvor er de smukke. Nu har du fristet mig til en Skagenstur. Jeg var på et forlænget weekend ophold i Gl. Skagen sidst i firserne, det var en fantastisk oplevelse. Kørte fra Vejen op langs det østlige Jylland (busrejse) og nød turen i fulde drag. Hjemturen til Vejen blev kørt ned langs det vestlige Jylland. En mere barsk natur, men alligevel skøn.
Om aftenen stimlede alle folk ned til stranden for at se solnedgangen. Nogle helt specielle aftenstemninger, der stadig står printet klar i erindringen.
Jeg er meget klar til at gense Skagen uanset vind og vejr og har endvidere et stort ønske, om at opleve vesterhavet i oprør.

Mon ikke jeg kan lokke dig til en lille spøjs leg, er du frisk på den?
Se indlæg og kommentar på min blog.

Samtal från min trädgård sagde ...

Hvilken dag! Jeg tänker tilbage på i sommers, da vi var deroppe og fik våde fusser alle sammen. Så hyggeligt at se säl, det har vi også her udenfor i havet hos os.

Karin Grøn sagde ...

Manna. jeg skal kigge en tur på din blog og se hvad det går ud på.
---------------------------------
Samtal- ja der er dejligt i Skagen om sommeren- der er bare alt for mange mennesker;-)

Vibeke sagde ...

Kære Karin
Skøn oplevelse, du/I derhar haft!
Ang. stavene, jeg har tænkt mig at skaffe mig et par, - tog det dig lang tid at lære at bruge dem rigtig?
Knus
Vibeke

Karin Grøn sagde ...

Hej Vibeke
Nej det tager ikke lang tid at lære at bruge gangstave, men de er meget anderledes at bruge end man regner med. Du får en helt anden holdning i kroppen. Jeg købte en video om brugen samtidig, da jeg købte mit første par. Hvis du vil vide noget om det, kan du skrive til mig på privatmailen, så skal jeg guide dig, men der er een helt speciel teknik som det er vigtigt at bruge for at få udbytte af det og ikke få ondt

Vibeke sagde ...

Kære Karin
Jeg vil have fat i stavene, og så hører du fra mig!
Knus
Vibeke