søndag den 26. august 2012
Sokkesæsonen er indledt- første par til "svigersønnen"
Stribede sokker str 45 til svigersønnen i Coops fantastiske strømpegarn, der holder til alt.
Så er sokkesæsonen indledt med et par sokker til svigersønnen- hængt op til skue i den opstammede rose " Nostalgie" som jeg har fået i gave af hamog hans makker, fordi jeg læste korrektur på deres afsluttende specialeopgave til historiestudiet på Aalborg Universitet - så jeg krydser fingre den 24. september, hvor han skal op til afsluttende eksamen og endnu mere for, at han kan få job.
Imidlertid er den unge mand blevet opmærksom på, at han faktisk godt kan lide at gå i uldne hjemmestrikkede sokker, så nu er sæsonen indledt med et par i striber--- i str 45!!!
Hvorfor har de unge mennesker dog så store fødder-- jeg håber at lægestanden kan finde ud af hvad det er, der gør, at børn i dag har kæmpefødder, så det kan blive taget ud af kosten-- det er nogle enorme plader man skal strikke til.
Tænk hvor mange sokker man kunne få strikket hvis alle brugte str 38-40 og ikke 45-47.
Selv barnebarnet på 7 mdr bruger allerede str 20 og kan ikke engang gå-- -så hjælp-- hvor skal det ende--- sønnike der har str 46 brugte str 20 da han var et år---- vi håber barnebarnet stopper inden den størrelse.
En forbrugeroplysning vil jeg også lige give-- i denne uge har Kvickly tilbud på ders "cementstrømpegarn"- det eneste der holder i årevis til 10 ngl for 100 kr i stedet for de 27 kr det plejer at koste pr nøgle. Så både sønnike og "svigersønnen" er sendt i byen efter garn til dem selv.
søndag den 12. august 2012
Uventede overnattende svenske cykelpiger
Sådan så vores indkørsel ud i nat--- 3 ældgamle cykler- de to ældste uden gear- nydeligt malede med pensel var to af dem-- hvorfor de holdt der?
Fordi der ved 20.30 tiden i aftes kørte 3 cykelpiger forbi vores vinduer - den sidste med en lillebitte cykelanhænger med et svensk flag over, og jeg nåede lige at tænke, at det var sådan nogle, der i gamle dage ville spørge om de måtte overnatte på vores græsplæne, ligesom min mor og far gjorde for 60 år siden.
Jeg nåede ikke at tænke tanken til ende før der gik to unge piger ind ad indkørslen og de spurgte præcist om de måtte slå deres telt op på vores græsplæne. Det måtte de selvfølgelig gerne og de sov så i nat under vores rønnetræer. Der viste sig at være en tredje også men hun holdt vagt ved cyklerne og bagagen.
De var fra Halmstad og Uddevalla og var på cykeltur i Danmark med Aarhus som mål og kom så fra Skagen i går-- der er så også kun 85 km uden gear, så det var nogle seje tøser. Ville de låne et toilet og badeværelse- nej da- de gik i skoven!! Det gjorde de så og kom hjem og havde børstet tænder i den nærliggende skov.
Så i nat så der sådan ud i vores have- deres tunneltelt kunne lige være der og Balder syntes, som næste billede viser, at de var dejlige.
De måtte skam gerne overnatte i vores have.
De sov åbentbart godt, for de ville have kørt ved 8 tiden, så jeg var tidligt oppe og bage boller og lave kaffe til dem, som de nød på terrassen inden de drog videre. Vi fandt også et par muligheder for overnatning gratis undervejs bl.a. hos min søster og svoger, der har en primitiv gratis lejrplads for cyklister og vandrere og en skovlejrplads, hvis de vælger en anden rute.
Det var en dejlig sommeroplevelse.
torsdag den 9. august 2012
Rockefeller KAL er nået over mållinjen
Rockefeller Shawl af Stephen West strikket i Coast ( bomuld og uld) fra Holst Garn i farverne lavendel og Blackcurrant.
Den kan bruges på flere måder og får meget forskelligt udtryk afhængig af hvordan den sættes.
Den kan også bruges til traditionelt sjal og snipperne er så lange de kan bruges som bindesjal.
Alt i alt spændende at prøve og jeg fik lært mange nye teknikker og det var bestemt de 25 kr værd, som det kostede at deltage. Om jeg kommer til at bruge det ved jeg ikke, men det vil tiden vise.
Jeg trækker lysekroneinspirationen i mig igen- det er nærmere inspireret af beklædning hos faraonerne i Ægypten.

mandag den 30. juli 2012
Rockefeller clue 3 er færdig
3. del af Rockefeller kantet med en I-cord- som jeg ikke kender det danske navn på, men det er en flot måde at slutte af på.
Mønstret er pudsigt og pænt synes jeg. Det skal helt sikkert genbruges et andet sted.
Ferien blev brugt på at lave en "morgenmadsterasse" som jeg fik i julegave forrige år af sønnike, men da min mand fik en blødning i hjernen 2. dag i vores sommerferie, så blev det aldrig til noget sidste år. Sønnike syntes han havde andet at tænke på, men på årets varmeste dag kom han hjem og vi fik i 30 graders varme lavet den skønneste terasse.
Udtrykket i mandens ansigt fortæller hvor varmt der var og samtidig bed klægene så det var en lyst for dem, men der mangler kun at blive lagt den sidste flise og det er ren genbrug. Det passer mit påholdenden sind. Fliserne er fra en gammel terasse hvor vi nu har vores carport nr 2 og gruset- det var såmænd vores gamle trappe, der havde så svært ved at hænge sammen- ikke mærkeligt når den bestod af 2 kbm grus og et tyndt lag cement med kanter af gasbetonsten.
Terassen blev indviet med morgenmad og vi ser haven fra en helt ny vinkel og har et lille kig til havet derfra. Bagom buskene i hegnet går der nu en lille nylavet sti, som er til barnebarnet, så hun kan " blive væk" i bedstes have.
Der sad jeg så i formiddag og strikkede sjalets kant og nød sol og blæst og lidt vanddråber blev det også til samt morgenmaden og en kop kaffe. Så er livet da skønt selvom mandens ferie nu er slut og hverdagen melder sig.

tirsdag den 24. juli 2012
2. del af Rockefeller Shawl KAL fra Stephen West er færdig.
Den tog ikke nær så lang tid som 1. del og var ikke slet så kompliceret og langsommelig- bare mange masker, men det var nemt at gå til.
fredag den 20. juli 2012
Rockefeller- Stephen Wests Mystery Shawl KAL - 1. del.
1. del af Stephen Wests Mystery Shawl KAL fra Ravelry er nu færdig. Den var langsommelig at strikke, men nåede at blive færdig inden den næste kommer i dag. Jeg strikker i Coastgarn - halvt bomuld- halvt uld fra Holstgarn på p nr 3½. Det er superlækkert og blødt.
I går gik turen til oldemor til Thisted og her nyder vi udsigten fra den overdækkede terasse med den skønneste udsigt over Limfjorden til Mors. .
Datter og barnebarn har været på besøg i en uges tid, hvor de har holdt sommerferie her, mens farmand har skrevet på slutspurten på sit afsluttende speciale i historie, der skal afleveres 1. august.Dog var der en lille afstikker onsdag, hvor han ikke kunne undvære sin familie længere, men han måtte tilbage og skrive, så nu kommer han igen i aften Heldigvis ser de ud til at nå det- jeg læser nemlig korrektur, så nu ved jeg en masse om Bangsbo Fort og Hanstholmfæstningen under 2. verdenskrig samt den kolde krig. Det er nu meget sjovt. Man kan jo altid få udvidet sin horisont selvom det er noget jeg ikke har gnist af begreb om, er det jo meget sjovt at læse om.
Årsagen til langsommeligheden ser du her- for i enden af min 120 cm lange strikkepind lå der et barnebarn og rykkede i pinden. Ikke fordi det gjorde noget, men det nedsatte da hastigheden lidt. På den anden side starter vi tidligt i vores familie så hvorfor ikke? ;-).
I går gik turen til oldemor til Thisted og her nyder vi udsigten fra den overdækkede terasse med den skønneste udsigt over Limfjorden til Mors. .
Datter og barnebarn har været på besøg i en uges tid, hvor de har holdt sommerferie her, mens farmand har skrevet på slutspurten på sit afsluttende speciale i historie, der skal afleveres 1. august.Dog var der en lille afstikker onsdag, hvor han ikke kunne undvære sin familie længere, men han måtte tilbage og skrive, så nu kommer han igen i aften Heldigvis ser de ud til at nå det- jeg læser nemlig korrektur, så nu ved jeg en masse om Bangsbo Fort og Hanstholmfæstningen under 2. verdenskrig samt den kolde krig. Det er nu meget sjovt. Man kan jo altid få udvidet sin horisont selvom det er noget jeg ikke har gnist af begreb om, er det jo meget sjovt at læse om.
lørdag den 14. juli 2012
Et lynhurtigt sjal til en ung pige- eget design- strikket i bomuld-uldgarn fra Holst og fra Garnudsalg
Vi skal til studenter/indflytterfest i dag og besøge vores bedste venner, der er flyttet ned i landet og hvis ældste er blevet student. Lillesøster skal jo imidlertid ikke snydes for gaver, så jeg har lige gjort et lille tørklæde/minisjal til hende i ecrufarvet Coast fra Holstgarn og en lyseblå og petrolfarvet Blackhill uld/bomuld fra Garnudsalg- samt en hel masse knapper i blå nuancer.
"Olga uden hoved" fik lov at prøve det- og tørre det
Bagsiden af Olga
Kanten er strikket i firkanter i retstrikning- man skal holde tunge lige i munden på bagsiden, men så bliver det også pænt. Derpå er der syet små knapper i forskellige blå farver, som blinker, når man har det på- ikke på pling-pling måden men diskret som i perlemorsknapper selvom det er hetl almindelige knapper.
Forneden har jeg lavet an kvast af knapper--- håber det holder.
Jeg syntes det blev for "pænt" til en ung pige på 17 år, så der skulle lidt spræl på.
Foroven er der også lige en lille trekant af forskelligtfarvede knapper.
Designet er helt og aldeles mit eget og man er fri til at kopiere det lige så tosset man vil.
Nu venter så min første KAL fra Westknit på Ravelry. Det bliver spændende. Tror jeg skal strikke lidt på venjen ned-- der venter vist en kø ved tunnellen efter først Bane Danmark og et finsk fragtskib og siden Vejdirektoratet og sidst flyselskaberne har afskåret Vendsyssel fra resten af landet. Jeg ved heldigvis at de måske har åbnet begge rør her i weekenden, så jeg håber vi slippper lettere i dag- men ellers må jeg jo strikke mens vi holder i kø- så går tiden jo med noget fornuftigt. God sommerlørdag til alle ude i Blogland.

Abonner på:
Opslag (Atom)