Juletræet med sin pynt- den står godt nok udenfor men alligevel
Inde på webstrik har jeg lovet at lave et indlæg på min blog om mine kniplinger selvom det ikke er det, som vi mest taler om her.
Jeg begyndte at kniple for 10 år siden hos Peter Sørensen i Agersted. Jeg var lige blevet handicappet og kunne stort set ikke gå dengang, så der var meget tid i en stol. Den tid skulle udnyttes og helst med noget, der ikke kostede så meget og som tog tid. Kniplingen opfyldte begge krav og jeg fik også talt med folk den dag jeg kniplede. Det var jo ikke så ringe endda, når man sidder alene på landet.
Min allerførste knipling efter eternellen. Påbegyndt 1. gang til knipling
Peter har den store fordel at han IKKE sætter folk til at lave alenlange prøver der ikek akn bruges til noget som helst. Det første man laver er Eternellen, så man får lært to typer slag og han laver dem så store, så de kan bruges til pindeholder. Derefter står den på lysekrans med en farvet kant, så man kan se hvad man laver og så lærer man at læse en arbejdstegning og et prikkemønster. Derefter er der ingen begrænsninger. Det var nok det, der fik mig til ikke at opgive. Men nej nej- konen kunne jo ikke nøjes med at kniple det andre lavede- så hun måtte en tur på Skals håndarbejdsskole, hvor de tilbød håndværksfaglige kurser i knipling med Karin Hoffritz, der er uddannet på Håndarbejdets Fremmes seminarium og har en 3 årig kniplelæreruddannelse fra Brugge i Belgien. Det var meget givende og vi fik lært tingene fra bunden og her slap vi ikke for at lave arbejdsbog osv. Det foregik to gange om året i 14 dage og så lærte vi også traditionel tegning og at omsætte tegninger til kniplemønstre samt at rekonstruere gamle kniplinger til prikkebrev. Desuden lærte vi forskellige knipletyper incl tønderknipling og deres pendanter i Europa.
Mine kniplebrædt med og uden kasser og opdeling
Vi knipler på en almindelige 3-4 cm tyk flamingoplade i ca 60x60 cm. Man kan lave en trækasse til den og flamingopladen kan skæres i stykker, så man kun skal have ekstra kopier af mønstre og ikke pille hele arbejdet af og sætte det på igen, når man f.eks. skal lave en festremse eller et lommetørklæde.
Jeg har laver lige lidt småfotos af mine arbejder, men det er nyt at jeg fotograferer mine arbejder, så jeg har ikke fotos af ret meget, men det er da blevet til 5 lommetørklæder, 4 festremser, diverse flaconer, en del sølvknipling efter Gry Hvidbergs anvisninger ( brocher) og andre småting som roser til håret, knipling til vores børns efterskole osv.
Et udpluk af mine bøger, men biblioteket har ofte besøg.
Selvfølgelig har jeg en del bøger- her nogle af dem- men jeg har mere småting der er købt rundt omkring. Jeg er ikke lige til lyserøde festremser i masseproduktion- samme mønster hele tiden eller køkkengardiner i knipling. Det sviner jeg vist for meget i køkkenet til, men jeg vil gerne lave udfordrende ting. Foreningen Knipling i Danmark udgiver bladet Kniplebrevet hvor der er meget forskellige ting- alt fra småting til jul til rekonstruktion af gamle tønderkniplinger.
Eksempel fra det sidste nummer af Kniplebrevet fra "Knipling i Danmark"
Hjertet er iøvrigt Peter Sørensens design
For mig er det meditativt at kniple- det skyldes langsommeligheden og ikke mindst behovet for at være så totalt koncentreret som man er nødt til, da man ikke kan gå tilbage men kun pille op. Fejl er et ikke eksisterende fænomen, da man så ikke kan kniple videre, fordi man simpelthen mangler de par der skal mødes. Det gør at roen lige så langsomt sænker sig over mig, og de problemer, der var inden jeg satte mig til kniplebrædtet, ofte får en ny dimension eller en løsning, når jeg går fra det- måske netop fordi jeg ikke har kunnet spekulere over det.
Jeg håber det giver lidt inspiration til andre.
For mig er det meditativt at kniple- det skyldes langsommeligheden og ikke mindst behovet for at være så totalt koncentreret som man er nødt til, da man ikke kan gå tilbage men kun pille op. Fejl er et ikke eksisterende fænomen, da man så ikke kan kniple videre, fordi man simpelthen mangler de par der skal mødes. Det gør at roen lige så langsomt sænker sig over mig, og de problemer, der var inden jeg satte mig til kniplebrædtet, ofte får en ny dimension eller en løsning, når jeg går fra det- måske netop fordi jeg ikke har kunnet spekulere over det.
Jeg håber det giver lidt inspiration til andre.
Et lille udpluk af mine kniplinger