søndag den 1. februar 2009

Søndag hjemme i fred og ro

Hold op en fart jeg havde på i går. Godt at solen skinnede fra en skyfri himmel og varmede vores vinterhave op, så jeg kunne sidde derude i 25 gr varme i solskin og se det vinterkolde hav med, der viste tænder. Så vidt jeg kunne se var det nordenvind.

Min far holdt sin 80 års fødselsdag for 2. gang og denne gang for gamle venner. Det skal jeg da lige love for. De kappedes om hvornår de havde mødt min far- den ene i 1941, da de var 12 år og den anden i FDF da de var 14---- og de har vel at mærke holdt sammen siden.
Sådanne venner har jeg absolut ikke. Ja vi har faktisk kun et par som har holdt i 28 år. Måske skyldes det handicap-måske at jeg altid har været den ene af pigerne- jeg er nemlig tvilling. Ikke fordi vi ligner hinanden spor- hun er lyshåret og krøllet med grønne øjne og gylden hud- jeg var mørk og glathåret med blå øjne og lys hud osv men af en eller anden grund skulle folk have det så de ikke kunne kende forskel.
Der blev snakket og grinet og hygget og snakket igen og kors, hvor var jeg træt i mit hoved i dag. Men herligt, at man kan møde hele 5 mennesker ud af de 7 gæster, der har kendt en fra man blev født, når man lige straks fylder 53. Tænk- vi blev tituleret " pigerne" af en af gæsterne. Herligt- jeg er snart helt gråhåret.
Men jeg tror min far havde en dejlig dag og det var jo det allervigtigste.

Min kære " handy" mand samler kassen til garn
I dag er dagen gået med at samle nogle kasser til garn, som min mand, der desværre skulle til møde i Aarhus i går- så han ikke var med til fødselsdag- havde købt i Ikea.
Så jeg har fået flere kasser med låg, så garnet ikke roder og bliver støvet og snavset.


Balder- den kryster!!
Det syntes Balder var MEGET farligt, så han skal helst med i hele processen hvis der skal stå en stor farlig kasse et sted, for ellers tør han ikke gå ind i rummet. Underlig hund.


Det er forår lige om lidt

Ude sprang en af mine gule primula ud i stenbedet og fortalte mig at min have stadig har liv i sig og at det ligestraks er forår, selvom vores rhododendron stod og frøs. Godt der er lidt Skimmia til at sætte farve og liv på haven.


Koldt at være plante. Godt skimmiaen kan stå og lyse lidt op.

Ingen kommentarer: