Herlig stille rolig jul med børnene hjemme og UDEN skænderi. Selv " bett-- tøsen" som brormand kalder sin søster- har nydt juletraditionerne for første gang. Hun har endda selv bragt manglerne på banen, hvis noget ikke var, som det plejer. Det var hende, der fotograferede julekrybben, som betyder mere og mere for dem begge to.
Jeg må indrømme jeg har snydt lidt i år, for jeg har IKKE lavet karameller, brændte mandler og chocoladetrøfler, men forhåbentlig skal vi så heller ikke slås så meget med badevægten efter jul. Det blev kun til en lille portion pebermyntelinser og lidt konfekt.
Til gengæld har jeg fået strikket og broderet mere end jeg plejer- og det bliver man heldigvis ikke julefed af.
Hundene er blevet luftet af resten af familien for jeg kæmper stadig med hoste fra influenzaen i det kolde vejr, men resultatet ses her. Balder var IKKE til at vække i går efter en tur i hundeskoven, hvor der desværre viste sig at være en hund uden for kontrol og uden ansvarlige ejere, der havde hørt man bare skulle gå fra hunde, der sloges. Den hoppede op på ryggen af tålle gamle Balder og den reagerede IKKE på blottede kæmpetænder på en Golden retriever på en meters penge, så Balder måtte virkelig op at markere sig, hvilket han ikke er vant til fordi han er underhund så han snorksov hele dagen.
Balder totalt udmattet - han sover med åbne øjne
Det blev lige til at par sokker til datterens kæreste i går- så må han leve med de hvide striber. Jeg fandt det under oprydningen, så han må leve med de ikke er sorte og ensfarvede- det var vit det man her i blogland kalder UFOer
Til gengæld har jeg ikke flere af den slags. Jeg har kun garn og garnrester, så det er det sjove jeg har tilbage
Sokker til datterens kæreste, mon han kan bruge dem?
Broderiet kom også videre i går, så nu mangler der næsten ingenting på det første hjerte.
I dag skal vi til traditionet julefrokost hos mine forældre og danse om min fars juletræ. Det glæder han sig meget til, for han er stor juletræsfan og mange fine gamle ting helt fra starten af 1900 tallet.
Desuden skal vi synge 4 stemmigt rundt om juletræet på alle julesangene og salmerne, så det er festligt for os der kan og lidt svært for dem, der ikke kan, men de må gerne synge med på melodistemmen. Hele familien på nær min døve mand er musikalske og har sunget i kirker, er organister og sunget i masser af kor og er korledere, så det er festligt.
Det skal nok blive hyggeligt.
2 kommentarer:
Kære Karin! Jeg glæder mig til at lære din blog at kende - her er meget smukt, og jeg vender tilbage :o)
I har da haft en dejlg jul :-)
Uf, hvor skræmmende med din hund..
Send en kommentar