Som velkomst på webstrik fik jeg en hilsen, hvor der stod, at det her var sjovt og spændende og givende og godt på alle måder, men at det var DYRT-
HA- tænkte jeg- det klarer jeg da sagtens med min vanlige snusfornuft--- ja - godmorgen min nathue. Nu hænger jeg også i suppedasen ligesom alle I andre og kan ikke lade være at benytte alle de gode tilbud jeg får og jeg må med skam indrømme at jeg NYDER det.
Jeg fik i julegave en dejlig bog af Marianne Isager der hedder JAPAN. Jeg har aldrig før arbejdet med hendes mønstre, ganske enkelt fordi jeg ikke har haft råd til hverken bøger eller garn, men jeg tror, jeg har fundet alternative garner, så jeg kan strikke hendes mønstre alligevel. Jeg brød mig heller ikke så meget om hendes douche farver. Livet har været gråt og trist nok for mig, så jeg vil gerne have farver og spræl.
Desuden fik jeg en bog om ÆBLER. Den er også fantastisk og har det hele med. Rigtig fin bog.
De er fotograferet ved siden af det nærmeste jeg kommer havenisser.
Vores datter kender mit meget anstrengte forhold til havenisser og hun havde truet med at jeg fik 12 til vores sølvbryllup sidste år så jeg så i min gru at der stod en på hvert trappetrin op til huset, men heldigvis var de ikke til at skaffe i september og hun har vist heldigvis glemt det siden. Så vi har heldigvis kun de to her og de er meget søde
For første gang i 10 år er vores søn også blevet inspireret og snuppede noget garn jeg havde købt hos P&P i Vejgaard i Aalborg for ingen penge. Det hedder Jasp Tweed fra Hjertegarn og er dyb bordeauxrød og grå med beige nister. Det er et rigtigt tweedgarn,men har nogen af jer læsere erfaring med det? Jeg er i tvivl om mønstret kan ses i tweedgarnet.
Mønster i reliefstrik til trøje til sønnenHan rodede også rundt i Garnstudio og fandt den trøje, som jeg skal strikke til ham.
Så måtte jeg jo "ærgerligt nok" ud og finde garn til en trøje til min mand, som jeg har lovet og det ene tog det andet og jeg befandt mig pludselig kl 23.30 på udsalg hos Lisette og fik igen købt ind for mange penge, men nu kan jeg strikke en dejlig silketrøje for 120 kr og hvem kan prale af det.
Jeg tror det bliver en trøje til ham i Kauni effekt orange,rust og grå og gråt vævegarn i skyggestrik. Det tror jeg kan blive pænt. Han er absolut ikke kræsen med sit tøj, så det er sjovt at strikke til ham .Det glæder jeg mig til .
4 kommentarer:
Skønt med nye bøger og nyt garn:-)
Min mand kan ikke fordrage havenisser, så en gang imellem driller jeg ham med, at jeg vil ønske mig nogen:-) Dine er nu meget søde:-)
Nej jeg synes jeg kunne leve med dem her- de er kun 20 cm høje og meget fint lavet og i detaljer men de store på næsten 75 cm er klodsede og grimme og dumme og uffff---- - så vi havenissehadere skal åbentbart drilles lidt godmodigt, men fint nok for mig. Bare de kun står i hjørnet og kun er fremme i kort tid. Garnet er herligt og bøgerne er jeg vilde med.
Jeg tror at den trøje til din mand bliver flot i de farver, hvorfor skal herre tøj altid være så kedeligt. Du har ret havenisser må ikke blive for store, og heller ikke for mange i haven på en gang.
Jeg håber trøjen bliver fin. Han er efterhånden temmelig skaldet og ret kommunefarvet i det, der er tilbage, så han bruger faktisk mange skjorter og trøjer i rød med en koksgrå fløjlsjakke over. Han har altid brugt mange farver og som ung havde han også trøjer i pladegarn og stribede slipovers i hønsestrik. Det brokkede han sig aldrig over bare det var varmt.
Send en kommentar