søndag den 1. april 2012

" Blomsterknopper" fra Marianne Isagers bog Japan udsat for himmerlandsk uld

 "Blomsterknopper" både på trøjen og under trøjen i anemonetæppet  med blå scilla.


Trøjen hedder "Blomsterknopper" fra Marianne Isagers bog Japan og er oprindeligt strikket med farvede striber og knopper, men da min svigermor, der fylder 85 år den 5. maj, ønskede sig en trøje i naturfarvet uld, blev det denne model jeg valgte at lave.

Garnet er fra min tvillingesøster, der har får og bor i Himmerland sammen med sin mand, der pt. gør sig som TV star i naturprogrammet Off Road Nordjylland på TV 2 nord. Skulle det have interesse at se  fårene, som ulden  kommer fra, kan du se dem her i første program.
Ulden køres  til Fyn, hvor den bliver spundet på Hjelholt uldspinderi og det bliver  meget lækkert når det bliver vasket. Sjovt at strikke af og især fordi der er lidt rester af græs og mos deri, som jo stammer fra min søster og svogers marker, hvor jeg er kommet gennem 28 år. Bonderøv- go home.

 Valget af lukning afspejler dels at trøjen er fra Asien, hvor man jo gør det i påsyede trenselukninger og dels at min svigermor har skæve gigtsvage tommelfingre nu, så små finde knapper er ikke lige sagen. Derfor denne løsning efter moden overvejelse.


Ærmet er også tilpasset, så det er ikke syet sammen men har åben manchet, som kan bukkes op og dermed gøre det lettere at skubbe ærmet op.


Jakken er strikket 7 cm længere bagpå, da min svigermor er faldet meget sammen i ryggen de seneste år, så derfor er den kortere foran,




Længden er fremkommet ved, at jeg på ryggen har strikket to ekstra pinde ind i jakken med vendepinde fra kanten og op til taljen. Jeg tror ikke det kan ses på afstand, men jeg tror det kommer til at virke. Jakken er i forvejen taljeret, men det tror jeg kommer til at virke så jakken bliver lige lang hele vejen rundt når hun stå op og ikke falder i forstykkerne op ad trapper. 

4 kommentarer:

Karen sagde ...

Hvor er den flot og meget anderledes end den oprindelige! Og sikke en masse omtanke du har lagt i detaljerne, for at tilpasse den din svigermor!

Karin Grøn sagde ...

Tak Karen. Ja, desværre har jeg ikke kunnet tilpasse en skævhed hun har i ryggen efter hun har haft brækket låpbernsknoglen og fået et søm i for flere år siden, så kan den jo ikek falde sammen som resten af kroppen, så det mangler jerg t tænke ind, men jeg tror at det bliver godt alligevel.

dqpage sagde ...

hvor er den trøje bare flot. Sikken et smukt mønster - og så er historien med fårene god. Det giver lige en ekstra dimension, at det er egne 'kendte' får, er er uldleverandører :o)
håber din mor bliver rigtig glad for trøjen.
hilsen Mona

Karin Grøn sagde ...

Hej Mona. Det er nu min svigermor, men pyt med det- det håber jeg også- hun har selv bestilt den så nu håber jeg hun kan huske det. jeg faldt også lidt for mønstret og det var lidt sjovt for da jeg havde rigtigt mange masker på pinden fandt jeg på at strikke en af de ekstra mønsterpinde fra venstre mod høre for ikke at skulle vende det store strikketøj hele tiden -- det fungerede meget godt men det var jo også kun 4 masker.