tirsdag den 18. november 2008

Velkommen til min nye hjemmeside



Dogmeknipling vinter


Hej til læserne af denne nye blog.

Så er jeg endelig sprunget ud som weblogger efter at have suset rundt på nettet i lang tid og set andres weblogs. Derfor har jeg besluttet at hoppe ud på dybt vand og forsøge mig med det for mig ukendte forum.






Dogmeknipling efterår

Håndarbejde har været en del af mit liv altid.
Min mor broderede en smule, men har aldrig strikket og ej heller mine bedstemødre.
Til gengæld levede min farmor af at sy hjemme for folk. Desuden syede hun modeller op for Oehlensslæger i korssting. Hun var meget dygtig til håndarbejde og hun lærte min søster og mig at sy en tunika i lysegult og hvidt jaquardmønstret dralonjersey, da jeg var 10 år. Det var med skjult lynlås, belægninger og uden ærmer og i A facon og dertil havde vi et par hvide trompetbukser. Ih, hvor var vi stolte.
Strikning lærte jeg som 4 årig- syntes jeg selv- da vores barnepige- en ældre frøken, der boede sammen med sine to søstre i vores etagebyggeri - kom ned og skulle passe os og jeg sad med lyseblå strikkepinde mørkeblåt uldgarn og snoede det rundt om pindene og gjorde strikkebevægelser og jeg syntes altså det voksede!!!!!!!!
Frk Foght strikkede ( i min erindring) ALTID lysegrønne uldne sengetrøjer i sindrige hulmønstre monteret med en fin lille lysegrøn silkesløjfe over brystet, men jeg lærte først at strikke rigtigt i skolen i 3. klasse.
Broderi lærte jeg som 5 årig hvor vi broderede kontur og korssting på påtrykte lærredsmønstre. Derefter fik vi lov at brodere på Aidastof og som 10 årig fik vi lov at brodere på hørlærred med tællesyning.
Håndarbejde i skolen var ikke min kop te.
Dels kedede jeg mig, fordi jeg i forvejen kendte mange teknikker, dels gik det for langsomt, fordi jeg ikke kunne nå at komme i gang før vi skulle stoppe selvom vi allernådigst fik lov at blive inde i frikvarteret, men fordi jeg havde hånadarbejde fra 2. - 9. klasse, har jeg i dag et solidt teknisk grundlag for at være kreativ på håndarbejdsområdet. I
Ikke mindst har jeg kunnet tage det op senere i livet og lært mere derfra, hvor jeg var nået.
Det har været en stor fornøjelse. I mange år var jeg fast inventar i bibliotekets håndarbejdsafdeling og når julebøgerne kom blev de flået ned af hylderne. Jeg lærte mig ad den vej bl.a orkis,vævning og hækling, så jeg som 13 årig hæklede en stor poncho i stribet hvidt lyserødt og sort med garn fra Peter Nielsen i Vejgaard. Jeg husker at der var garn istore fed fra loft til gulv og en helt speciel uldlugt- og jeg syntes jeg var kommet i paradis







Min første juleknipling

Da jeg for 11 år siden blev lammet delvist i venstre ben efter forsinket diskusprolapsoperation, valgte jeg at nu skulle jeg lære knipling, for det havde jeg altid haft lyst til, men med små børn, fuldtidsjob og hus på landet og selvforsynende økologisk køkkenhave var der ikke tid.
Det var der, da jeg ikke længere kunne gå, så jeg tog til Agersted og lærte knipling af Peter Sørensen, der sidenhen blev formand for Knipling i Danmark og har udgivet flere bøger.
Det har været til stor fornøjelse og jeg blev så inspireret, at jeg måtte lære at tegne mine egne mønstre. Jeg tog i 3 år i træk på 14 dages håndværksfaglige kurser i knipling på Skals håndarbejdsskole og lærte bl.a. mange teknikker fra bunden og fik en kæmpe indsigt i historien bag og fik også lært at tegne kniplinger selv.
Alt i alt tiltalte det min nysgerrrighed.






1,8 m lang norsk stjerneløber i blåt hørvævegarn








Pt står den mest på strik og broderi, men jeg skifter mellem de forskellige teknikker. Jeg er lige blevet færdig med babytøj, som er afleveret til dåb i weekenden.Det blev til Prins Stjernegnom med undersåtter( fra Strikkeleg), et uldent overtrækssæt samt 3 helt uundværlige kraver der redder en del vasketøj for småbørnsforældre.




Prins Stjernegnom

Prins Stjernegnom og undersåtter

Uldent overtrækssæt med spidshue.


De uundværlige vasketøjshæmmende kraver

I dag er Kniplebrevet- bladet fra Knipling i Danmark lige kommet ind ad døren og så får man jo lyst til at gå i gang med julekniplinger. Ellers bliver det måske endnu en dogmeknipling- blot i julefarver. De bliver altid lavet udfra årstiden og efter klassisk eller musicalmusik

Jeg er lige gået i gang med en stola i dominostrik af Karen Noe men i Kauni Effekt men med en udvidelse så den bliver til en lille poncho. Jeg så den i en garnbutik i Frederikshavn og del så den overkommelig ud, dels måtte jeg bare lave den. Jeg har en del Kauni effekt liggende efter jeg fik alt for meget garn hjem til Ruths cardigan, som jeg strikkede i foråret.





Ruths cardigan i Kauni effekt



Asymmetrisk trøje i Hifa uldgarn- Digt i masker






Cirkeltrøje i Fonty Ombello Mohair vogtes af Cookie



Dominojakke omarbejdet fra Håndarbejdsbladet- Sisu fra Sandnesgarn




Bladtrøje uldgarn - Digt i masker Hifa 2 trådet uldgarn








Skyggestrik Ruth i Lima uldgarn



Sommertop i eget design- bomuldsgarn fra Stof og stil



Lidt pral- min ældgamle hønsestriknederdel- 450 m hele vejen op i bomuldsgarn årgang 1976- (godt elastik bliver løsere med tiden!!). Strikket i billigt bomuldsgarn i små bundter som først skulle vindes så det så mere kunstnerisk ud. Hvor har man dog været narrevorn!!!!
Balder er på vej ind. Lidt slukøret efter narkosen med tandrensning i går og pga regnvejret



4 kommentarer:

marianne lundholm sagde ...

hej, såflotta saker du stickat, men finast är hunden, så lika min shetland shepdog samma färger, min heter diva o är en flicka på 6år, har oxå två perser katter

Kari Wasli sagde ...

Jeg er da helt vild med din gamle nederdel, flotte farver og mønstrer.
Jeg er én af dem der husker hønsestrik tiden.
Hilsen Kari Wasli

Fríða sagde ...

hej Karin og velkommen til i blogland. sikke fine ting du har lavet, jeg er specielt vild med din nederdel, synes den er bare super flot!
kh.fra Island
Frida (webstrikker)

Maria Harrits sagde ...

Hej - sikke du kan stikke! Det er da bare flot. Dine abstrakte kniplinger er helt fantastiske. Glæder mig til at se mere med tiden!