torsdag den 21. maj 2015

Jagttrøje Frost af Annette Danielsen


 Jagtfortolkning af Annette Danielsens model Frost fra bogen Strik naturligvis


  strikket i lodengrøn merinould og en blågrøn højlandsuld fra Garnudsalg

Farven er ikke rigtig for  den er meget mere grøn.
 

tirsdag den 21. april 2015

Model Ester af Annette Danielsen i bomuld, modal og hamp

Knudegarn i Lønstrup havde tilbud på Oniongarn i bomuld, modal og hamp. Modellen er Ester fra Annette Danielsens nye bog Mormors kolonihavehus Blusen har fået et twist med 
lidt teknikker og striberne er afpasset efter garnet. Jeg tror den bliver et hit.


Sommerkjole str 4 år af viskestykker

Netto havde tilbud på viskestykker og to af dem og en rest skråbånd blev forvandlet til en slå om kjole til barnebarnet



mandag den 6. april 2015

Hendes Verden kjolen af Ellen Holm i Silkwool fra Garnudsalg


Hendes Verden kjolen af Ellen Holm  blev en fødselsdagsgave til datteren der fylder 28 den 9. april
men holdt fødselsdag i går


Jeg kunne ikke lade være at lege så der kom små kugler på alle kanterne


 Kjolen er strikket i Silkwool fra Garnudsalg og jeg håber den bliver et hit.

fredag den 27. marts 2015

En sommercardigan Bella til barnebarney

Så fik jeg også en lille sommercardigan færdig til barnebarnet i bomuld og uld strømpegarn Nina fra Lidl med hjertetræknapper med små prikker. Lige fin over en hvid lærredskjole og under regntøj og med gummistøvler til.Mønstret er Bellatrøjen fra Lene Holme Samsøes bog Babystrik på pinde 3

Ombetrækning af vores møbler

Jeg er ikke ret meget på denne blog fordi jeg har en anden mailadresse nu og dertil kan blogspot ikke konverteres, men jeg er her endnu og jeg får lavet en del.

Lige nu er jeg lige blevet færdig med ombetrækning af vores gamle møbler og de møbler vi har arvet,så nu hænger det hele sammen igen.

Vi undersøgte, hvad en ombetrækning af den meget slidte sofa og 2 stole af Erik Ole Jørgensen ville koste og fik lidt af et chok, da det kostede 12-14000 kr!
Derudover manglede der ombetrækning af en stol mere magen til de to og en slædestol af Børge Mogensen samt en skammel.

Efter at have skumlet over det længe og set på møbelstoffer mange steder var jeg superheldig at finde noget dobbeltvævet uld fra Haugen Ullspinderi i lysegrøn med råhvide olmerdugsstriber og for 848 kr købte jeg så  stof nok til lige præcist alle møbler og ikke bare sofa og d to stole








Det tog lidt over to dage og nu er det hele fikst og færdigt og lige til at nyde. Hvad bedre er, så   vi får råd til at købe en ny 3 personers sofa for de penge, vi har sparet.
Farven er ikke helt rigtig for den er mere vårgrøn - nærmest som tulipanblade.

tirsdag den 24. februar 2015

Fuglesang sjalet


Sjalet Fuglesang af Helle Lorenzen Nørr i totrådet uld fra Ulstrupgarn i farverne indigo og clementin


Sjslet er meget stort -ca 180 cm fra spids til spids og ca 1 m højt så det har været en stor svend at sidde med.

Sjalet er strikket for designeren der skal bruge det til sin påskeudstilling på Nordals og så får jeg det retur og så er det mit. Hun efterlyste strikkere der ville strikke hendes sjaler til udstilling og hun bestemte farver og mønster og bagefter var det vores.