lørdag den 30. november 2013

Nissernes vagtparade er færdig og oprydning af bærrene i fryseren


 Så blev der lavet hul i fryseren til julens fugl og grønkålsboller. Det blev til syltetøj af brombær, solbær, jordbær, hindbær og ribs/hindbær kaldet dronningesyltetøj samt saft af jordbær, hindbær og ribs.


Gennem en lille uge har jeg klippet og syet og broderes og nu blev jeg så færdig med nissernes vagtparade, der skal bruges til gaver og julekalendere osv.Måske bliver der også et par stykker til os selv-- de er stoppet med uld så jeg håber de kan stå ude om ikke andet så under halvtag.
Opskriften på nisserne findes her

torsdag den 14. november 2013

3 uger uden en eneste maske strikket- til gengæld en stor broderet julekalender



Her er så forklaringen på, at jeg ikke har strikket så meget som en maske i de sidste 3 uger.
Til gengæld blev det til en broderet julekalender på 40 x 60 cm. Der mangler kun et beslag jeg skal have fundet på nettet.
Jeg har haft hjælp af min svigersøn, der godt kan lide at brodere og Caroline har såmænd også selv broderet på sin julekalender. Jeg førte nålen mens hun holdt ved og så trak hun den ud. Hun er bare 22 mdr og broderede 15 sting. Spørg lige om jeg er en stolt bedstemor !!!!

torsdag den 24. oktober 2013

Uldne undertrøjer til barnebarnet i Aalborg


For foden af det skæve tårn i Pisa blev der strikket en ulden undertrøje i Arwetta multifarvet. Hvor mange kan prale af en undertrøje strikket der- jeg spørger bare ??? Hæ hæ .


Undertrøjen vasket og gjort i stand og med knapper, da vi kom hjem. 


Endnu en ulden undertrøje er røget af pindene. Denne gang er det DNA profil fra Bente Geil, en ny gratis opskrift, der dog ikke er specielt let at læse og jeg strikkede til sidst efter fotoet og ikke mønstret, der ikke var helt forståelig selv for en garvet strikker som mig.


Halsen er lidt fin med en lille slids og de små snoninger er også på kanterne så den bliver lidt tunget at se på.

søndag den 20. oktober 2013

Italiensrejse 2013 - Firenze og lidt Pisa

Vi indledte vores rejse med Gislev rejser til Toscana den 6. oktober med at flyve til Pisa lufthavn fra Aalborg og køre til vores hotel i Montecantini Terme- en gammel kurby med rigtige medicinske kilder, som man i Italien kan blive ordineret ophold til af sin læge, så der var mange- også meget syge mennesker.


Blot for at vise, at vi er i Italien- her Pisa,hvor Campanilen- klokkestabelen til Pisa domkirke - der jo er skæv. Den er fantastisk smuk og man kan slet ikke på fotos gengive den tredimensionelle virkning det meget smukke marmor har. Den er  iøvrigt  taget fra Kejser Hadrians villa i Pisa- genbrug i antikken kan man kalde det.

Vores første udflugt gik til Firenze

 Her  startede turen i en meget smuk klostergård ved kirken, hvor den danske helgen Niels Steensen ligger begravet.
 Derfra gik turen til den fantastisk smukke domkirke og det ottekantede dåbskapel. Det har en meget smuk forgyldt dør, men jeg er jo nødt til at begrænse mig her.

Udenfor rådhuset så vi til gengæld Michelangelos Davidstatue. Den er fabelagtig flot og stor. Både Michelangelo og Leonardo da Vinci er fra Firenze og der er åbentbart to fraktioner blandt folk i byen, der skændes  om, hvem af de to, der er den mest interessante.    Sært.


 Vi fik vores første, eneste og dyreste pizza, der iøvrigt ikke smagte af noget som helst på rådhuspladsen i Firenze, men der var tørvejr og det pjaskregnede, så vandet løb ind ad skosnuderne på mine sandaler og ud af hælen. Aldrig har jeg haft så rene sandaler og fødder.


Interieuret på restauranten var der til gengæld ikke noget at lave vrøvl over. Det lignede noget fra Lady og Vagabonden og jeg savlede over en kæmpemæssig parmesanost der stod med kniv i vinduet.



Måske fornemmer man, hvor meget der regner, og hvor våde vi var med billedet af min mand på broen med guldsmedene i Firenze.

 Efter mange km og masser af regn ventede vi på bussen. Kortet, der blev udleveret fra rejseselskabet  var dårligt- navnene på gaderne var ulæselige, men der var da indsat billeder af seværdighederne, hvis vi ikke skulle kunne læse. Det var  også  uden målestoksforhold så man havde ingen fornemmelse havde af afstande og vores guide kundgjorde, at hun ikke havde afstandsfornemmelse og ofte mente at 3 km var 300 m, så vi kom alt for tidligt til busholdepladsen der lå ½ times travetur fra bycentrum Til gengæld fik vi set, hvor de stakkels afrikanske flygtninge havner, når de kommer til Italien. De ender nemlig som flodbumser, der sælger paraplyer, tasker og plastiksmykker og kvinderne sælger tørklæder.

.

tirsdag den 10. september 2013

Vendestrikkjole i bambusgarn str 2 år - gratis opskrift - eget design

VENDESTRIKKJOLE MED RETSTRIKKET RUNDT BÆRESTYKKE
                                                                      


                          

Størrelse: 2 år—den kan ændres i størrelse ved at lave lidt flere masker i nederdelen og lidt flere felter på for og bagstykke efter barnets mål.

Garn: 200 g Tropical Color – 50 pct bambus- 25 pct bomuld- 25 pct dralon fra ICE YARN

P nr 3½

Forkortelser
KM – kantmaske- strik sidste maske på forrige p ret. Tag masken løs af i vr og drej masken på plads- stram til.
VM-Vendemaske-  German short row -http://www.youtube.com/watch?v=tvxG5fTLfVA
S-opslag – Strikket opslag  http://www.youtube.com/watch?v=oF5xeslY60M
Sammenstrikning med 3 pinde: Saml masker op i s-opslag på den ene pind og strik sammen med en 3. p
                                                            http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=49

For eller bagstykke

Kjolen startes på midten af for- eller bagstykke.

Slå 90 m løst op med S-opslag.

1.p 1 KM – strik 89 m ret
 #
2.p :  1 KM -   34 m r
3.p :  1 VM -   29 m vr -5 m r
4.p:   1 KM-    49 m r
5. p:   1 VM-   44 m vr- 5 m r
6. p:   1 KM -  64 m r
7. p:   1 VM-   59 m vr- 5 m r
8.p:   1 KM-    74 m r
9. p:  1 VM-      9 m r- 50 m vr - 5 m r
10.p:  1 KM-    84 m r
11.p:  1 VM-    19 m r – 50 m vr – 5 m r
12. p: 1 KM-    89 m r
13.p: 1 KM-     89 r.
#

Gentag fra #-#  7 gange.

Ærme 1

Strik p 2- p 7 #- som forstykke/ ryg
Strik 65 m r og strik 1 m og sæt den tilbage på højre pind.
S-opslå 10 m til et lille kort ærme.
¤
1.p:  1 KM - 19 m r
2.p:  1 VM - 19 m r
3.p:  1 KM- 29 m r
4.p:  1 VM- 29 m r
5.p:  1 KM- 34 m r
6.p:  1 KM – 34 m r
¤
Gentag fra ¤ -¤ 14 gange.
Tag de 10 m op på p fra S-opslag og lav sammenstrikning og luk 1 m af, så antallet af m passer med vendepunkterne i nederdelen.
Strik p 8-13 -#

Ryg/forstykke - helt

Strik p 2-13 #-# 14 gange.

Ærme 2

Gentag Ærme 1.

Delt ryg/ forstykke

Gentag p 2-13 #-# 6 gange
Strik p 2-11 #-#

Afslutning
Sæt det antal masker du ønsker sammenstrikket – enten alle masker eller f.eks indtil det runde bærestykke – fra S-opslaget i starten på p og strik maskerne sammen.

Ønsker du slids skal du lukke  for de masker, i slutningen af pinden.

Slids: Hækl 2 rk fm langs den ene side og hækl 1 rk fm og en række trenser typisk 1 fm- 3 lm spring 3 m over- 3 fm osv i alt 5 gange- slut med 1 fm.

Hæft ender og sy spidsen af slidsens hæklede kanter ovenpå hinanden.

Sy knapper i

Under ærmerne kan der være lange masker, som skal trækkes ind- snoes og hæftes med en tråd i ærmet, så det ser pænt ud.

Hvis du bruger dette garn er det meget blødt og glat man kan vælge at hækle en række krebsemasker eller musetakker langs kanten efter ønske og behov.

Kjolen kan varieres i det uendelige- du kan strikke lange ærmer – og lave slids eller ikke osv. Kanterne kan også varieres . God fornøjelse med det.







Et styk "jordbæriskjole" i vendestrik

 Endnu en vendestrikkjole i bambusgarnet Tropical Colour fra Ice yarn er færdig. Strikket på p nr 3½
og  med hæklet krebsemaskekant.

Kjolen er eget design stykket sammen af flere vendestrikopskrifter fra nettet og egne ideer. Her er bagsiden  der også kan være forside. Mønstret kan jo varieres i det uendelige med lange ærmer med og uden kant og helt uden ærmer med rundt bærestykke og med bredere eller smallere glatstrikkede nederdelsstykker eller strikket i ren glat eller retstrik osv osv. Kun fantasien sætter grænser.

Der er en slids i kanten foran eller bagpå som man har lyst med 4 yndige lyserøde bamseknapper og en stærk pink. Lige noget for barnebarnet der elsker knapper.

søndag den 8. september 2013

En søndag i havens tegn.


 Årets første æbletræ er høstet - datterens dåbsæbletræ-- vi har altid troet det var Guldborg, men det passer slet ikke på æblerne, så vi har nu døbt det om og tror det er en Rød Ananas. Det smager under alle omstændigheder HIMMELSK.


Høsten var 8-9 kg fra det lille træ plus det løse ( der er vel faldet ca 40 æbler ned)
Træet plejer at bære, så vi kan høste de første æbler på vores bryllupsdag den 4. september, men trods den sene blomstring og ekstreme kulde i foråret var det så venligt at bære de første æbler på datterens bryllupsdag den 24. august, så de æbler kunne komme med til brylluppet.


På Havens dag var der Åben have i haven på gården Milbak i Den jyske Ås og deres speciale er- udover en kæmpestor og fantastisk meget kuperet have  en hel mark med georginer- nøje nummereret og bundet op med net, så man kan bestille dem til foråret.


Et vue over et hav af georginer. Det er et fantastisk syn vi nyder hvert år. Prisen er 20 kr incl. dejlig kaffe og hjemmebag i det gamle kohus.


 Når min farfar syntes livet blev for broget sagde han altid- Jeg kan da også bare flytte ud i en jordhule.
Det kan man på Milbak, for de har en jordkælder bygget ind i en af de høje bakker. Det er selvfølgelig her georginer og æbler og andet godt opbevares om vinteren, men jeg drømmer om at flytte derud, hvis livet bliver for broget- ligesom min farfar.

En Gunnera- kaldet Mammutblad på dansk af enorme dimensioner-- min mand er 1,80 m og Balder er vel næsten 1,5 m når han står på bagben, så det fortæller lidt om dimensionerne.